Home	Danmark. En historisk=topographisk Beskrivelse af L. Both 1871	.
Arts Herred. Dette Herred, der i Middelalderen skreves Artshæret eller Aarshæret, men som af Almuen lige indtil vore Dage er kaldet Aars, grændser nod Nord til Kattegattet, mod Vest til Samsø Belt og Store Belt, mod Syd til Løve Herred og mod Øst til Skippinge Herred. Det sydøstlige Hjørne beskylles af Tiis Sø, og Sydgrændsen dannes af Halleby Aa, men forøvrigt findes der hverken Søer eller betydelige Aaløb i Herredet. Længden udgjør 3 Mile, den største Brede c. 2 ½ Miil, Fladeindholdet omtrent 3 ½ Qvadratmiil og Befolkningen omternt 2730 Mennesker paa Qvadratmilen. Mod Nordvest skyde de tvende høie Odder Refsnæs og Asnæs ud i Havet, men mod Syd falder Terrainet jevnt og fladt af, baade mod Halleby Aa og mod den Bugt af Store Belt, der kaldes Jammerlands Bugt.
Tømmerup Sogn. Tømmerup med Byerne Tømmerup (Tummetorp) med Kirke og Præstegaard ved Kalundborgveien, Isteberg, Andax, Kaastrup med Kaastrupgaard og Ubberup med Ubberupgaard. Paa Tømmerup Mark findes tvende særdeles høie Bakker, Bøgebjerg og Kildebjerg, hvorfra haves en viid Udsigt, og hvorfra den ene benyttes til Rettersted. Paa Toppen af Kildebjerg udspringer en Kilde. Sognets Areal udgjør 3290 Tdr. Land med 284 Tdr. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit c. 11 ^3/5 Td. Land paa Td. Htk.
Rakløv Sogn. Rakløv med Byerne Rakløv med Kirke og Præstegaard, Nostrup med Nostrupgd., Nyrup, Ellede, Kallerup (Kalderuth), Bollerup, Svenstrup, Saltbæk, Illerup og Gaasetofte. Ved Stranden imellem Nyrup og Nostrup ligger en lille Vandmølle, kaldet Skambæk Mølle. Nogle Gaarde ved Illerup kaldes Staaldyssegaarde efter en Høi i Nærheden. Sognets Areal udgjør 6124 Tdr. Land. Hartkornet beløber sig til 494 Tdr., 1 Td. Skovskyld og 2 Tdr. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit 12 ^1/3 Td. Land paa Td. Htk. En Deel af Lerchenfeldts Naaleplantage ligger i Rakløv Sogn Rakløv og Ulstrup Sogne vare i Middelalderen een Menighed under Navn af Ulstrup Sogn. Senere, man mener kort efter Reformationen, fik Rakløv sin egen Kirke og blev et Sogn for sig selv. Nogle af Indbyggerne i dette Sogn saavelsom i det tilstødende Ulstrup Sogn skulle være Efterkommere efter nogle ad de hollandske Familier, der af Christian den Anden indkaldtes her til Landet; formodentlig var Bestemmelsen, at de skulde forsyne Kalundborg Slot med Urter, ligesom deres Landsmænd havde den Bestemmelse at forsyne Kjøbenhavns Slot dermed. Ansigtsformen og den Dragt, disse Beboere have bibeholdt, og som paa Ubetydeligheder nær er ganske den samme som Amagernes, vidner endnu om deres Herkomst. Ligesom Amagerne indtil for faa Aar siden satta Priis paa hvide Heste, saaledes unde de nævnte Beboere af Refsnæs ogsaa særlig Heste af hvid Farve.
Refsnæs Sogn. Refsnæs indbefatter den yderste Spids af den bakkede Halvø Refsnæs (Røhsnæs) med Byerne Ulstrup med Kirke og Præstegaard, Bjørnstrup, Aagerup og Kongstrup. I Kongstrup er en Kilde. ^3/8 Miil Vest for Bjørnstrup ligger Avlsgaarden Hestehavegaard, og ^1/8 Miil yderligere med Vest paa den høie Skrænt, ligger Refsnæs Fyr. Langs Stranden findes Klinter indtil en Høide af 170 Fod, der især ere interessante derved, at de ligesom ved et naturligt Snit vise os Jordlagenes indbyrdes Forhold i den nærmeste Egn. Sognets Areal udgjør 3174 Tdr. Land med 188 ½ Td. Htk. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit 16 7/8 Td. Land paa Td. Htk. Byerne i Refsnæs Sogn ere vistnok ikke ældre end fra Valdemar II's Tid. Paa den Tid var nemlig Refsnæs en med tæt Skov bevoxet Dyrehave, i hvilken laa en Kongsgaard, Kongstrup kaldet, hvor Kongefamilien opholdt sig i Jagttiden. Da der paa en Jagt den 29de Januar 1231 indtraf det Uheld, at En af Jagtfølget ved et Vaadeskud traf Kongens Søn Valdemar (der 1218 var kronet til Thronfølger under Navn af Valdemar den Tredie) med en Piil i Benet, hvoraf han senere døde, befalede Kongen, at Dyrehaven skulde ryddes og udlægges til Dyrkning. Navnene Ulstrup (Ulvstrup) og Bjørnstrup synes at minde om, at det er Jægere, der have givet disse Byer Navne. Ulykken skete imellem Kongstrup og Nostrup ikke langt fra Stranden, og til Amindelse derom blev der opreist 4 mandshøie Stene, hvoraf en endnu var tilbage i Slutningen af forrige Aarhundrede og kaldtes Kajestenen. I en gammel Kæmpevise, der omhandler Begivenheden, hedder det: Herefter skal Revsnæs finde den Vind, At der sig ei bjerge kan Raa eller Hind. Hvor Revsnæs før havde tusinde Træer, Skal den hensvie stærkt Kuleveir. Paa Revsnæs, hvor før stod Eger og Bøg, Herefter skal groe Skarns Hundeløg, For Lysten man saa paa Revsnæs tilforn, Herefter nep' findes skal et Torn. og saaledes er det ogsaa gaaet, thi nu findes der ingen Skov mere paa Halvøen. I Valdemars Jordebog kaldes Sognet "Røsnæs". Ved Mikkelsdagstid fanges mange Aal i saakaldte Aalegaarde, byggede langt ude i Vandet af Riis, sænkede med store Stene. Hvor nu Fyrtaarnet staaer, laa tidligere tvende Skandser, en ved søndre og en ved nordre Strandside, kaldede "Refsnæs Drenge".
Aarby Sogn. Aarby med Byerne Aarby (Aræby-Orby) med Kirke, Præstrgaard og Aarbygd., Meelby (Medelby) med Meelbygd. og Badstrup. Vest for Meelby ved Roden af den 1 ^1/4 Miil lange Halvø Asnæs ligger Hovedgaarden Lerchenborg i Grevskabet af samme Navn, med de tvende mindre Gaarde, Avlsgaarden Hedevigslyst paa 44 Tdr. Htk. og Schæferigaarden Mineslund paa 24 Tdr. Htk. Imellem disse tvende Gaarde ligger en Skov, Forskov, der breder sig tversover Halvøen; deri en Skovriderbolig og et Teglværk. Længere ude paa Næsset ligger Vester-skoven med en Kilde og udenfor den Dyvehaven, et eiendommeligt Terrain, bevoxet med kort, tørt Græs og hist og her med Tjørnebuske. I Vesterskoven var tidligere indrettet et Fiskesalteri, som blev nedlagt; nu er der et Udskibningssted. Sognets Jorder gaae med en Spids tæt op til Kalundborg ved Rynkevang, og der ligger en Gaard, som kaldes Samlingshuus, og en Vindmølle. Dets Areal udgjør 5754 Tdr. Land, hvoraf 1003 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 461 Tdr. og 2 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 10 ^1/3 Td. Land paa Td. Htk. Lerchenborg var tilforn en Bondeby, kaldet Østrup, bestaaende af 8 Gaarde. Efterat Grev Ahlefeldt til Langeland 1702 havde tilkjøbt sig Godset, hvortil Østrup hørte, nedlagde han Byen og oprettede Hovedgaarden Østrup istedet. Efterat Grev Lerche tilligemed en Deel af det øvrige Gods havde tilkjøbt sig Østrup, kaldte han Gaarden Lerchenborg. Gaarden er overordentlig smuk baade udvendig og indvendig. Den bestaaer af 3 grundmurede Fløie. Hovedfløien er to Etager høi med Sandsteens Frontespicer paa begge Sider, med et Uhrværk i Midten og brede Trapper. Ladegaarden, Betjentboliger og Stalde ere ligeledes af Grundmuur, og ved Gaarden er en prægtig Have, den øverste Deel i fransk, Resten i engelsk Stiil. Omkring paa Gaardens Marker ligge mange Boliger for Folk, der finde Arbeide paa Gaarden. Meelby har i den tidlige Middelalder været kaldet "Kokæ".
Rørby Sogn. Rørby med Byerne Rørby med Kirke og Præstegaard, Kjerby (Kjereby), beliggende ved en stor Kjærstrækning, og Uggeløse. Sognets Areal udgjør 2842 Tdr. Land med 285 ½ Td. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit c. 10 Tdr. Land paa Td. Htk.
Svallerup Sogn. Svallerup med Byerne Svallerup (Swalethorp) med Kirke og Præstegaard og Bjerre (Biargh). Ved Slagelse-Kalundborgveien ligger nordlig i Sognet Svallerup Kro og ved samme Vei sydlig i Sognet Aagerup Kro med Vindmølle; en tidligere derværende Vandmølle er nedlagt. En Avlsgaard med 17 Tdr. Htk. kaldes Philipsdal. Sydvest for Bjerre ligger den 167 Fod høie Urhøi, paa hvis sydlige Afskraaning udspringer en Kilde, der har været meget besøgt ved St. Hansdagstid. Sognets Areal udgjør 4051 Tdr. Land med 389 Tdr. Htk. og 30 Tdr. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 10 ^2/5 Td. Ld. paa Td. Htk.
Ubby Sogn. Ubby med Byerne Ubby (Wby-Uby) eller Udby med Kirke, opført af Esbern Snare, og Præstegaard, Klouby (Klaby), Frankerup, Forsinge og Kjelleklinte, der ligger paa en kilderig Bakkeskraaning. Nordost i Sognet ligger Saltoftegaard, der hører sammen med Vesterbygaard i Jordløse Sogn i Skippinge Herred, og Avlsgaarden Kjelleklintegaard. Sognets Areal udgjør 4752 Tdr. Land, hvoraf 27 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 544 Tdr. Der gaaer i Gjennemsnit 8 ^3/4 Td. Land paa Td. Htk. I forrige Aarhundrede laa de øde Saltofte Jorder (Seltofte) under Vesterbygaard i Jordløse Sogn.
Store Fuglede Sogn. Store Fuglede, Vest for Tiis Sø, med Byerne Store Fuglede (Fuglethe Magle) med Kirke, der skal være opført Aar 1290 af tvende Abbeder i Antvorskov Kloster, og Præstegaard, Tystrup (Tygestorp) og Flinterup med den udflyttede Avlsgaard Flinterupgaard paa 55 Tdr. Htk., hvoraf 37 Tdr. drives under Gaarden. Sognets Areal udgjør 2211 Tdr. Land med 266 Tdr. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit c. 8 ^1/3 Td. Land paa Td. Htk.
Lille Fuglede Sogn. Lille Fuglede ved Tiis Sø Nord for Store Fuglede, til hvilket det er Annex, med Byerne Lille Fuglede (Fuglethe litlæ) med Kirke og Jersløv ved Kalundborgveien. Paa den forøvrigt flade Bred mellem lille Fuglede og Tiis Sø reiser sig en 83 Fod høi Bakke, der kaldes Branbakke. Sognets Areal udgjør 1438 Tdr. Land med 174 Tdr. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit c. 8 ^1/3 Td. Land paa Td. Htk.