Home	Danmark. En historisk=topographisk Beskrivelse af L. Both 1871
Løve Herred. Dette Herred, der i Middelalderen skreves Løghehæret, senere Løwehæret, og tidligere udgjorde Sæbygaards Amt, har rimeligviis Navn efter Kirkebyen Løve, der igjen har faaet sit Navn af sin i Forhold til hele Omegnen lave Beliggenhed. Det grændser mod Nord til Arts og Skippinge Herreder, mod Øst til Merløse Herred, mod Vets til Slagelse Herred i Sorø Amt og mod Vest til Store Belt. Herredets Længde fra Syd til Nord udgjør 2 3/4 og det Brede fra Øst til Vest c. 3 Miil. Fladeindholdet udgjør omtrent 4 1/4 Kvadratmiil, og Befolkningen c. 3142 Mennesker paa Kvadratmilen. Fra Øst, fra Nidløse Sogn, trænger sig et Høidedrag ind i Herredet til henimod Tiis Sø, hvor det høiner sig til den c. 322 Fod høie Kløveshøi, dreier derpaa som en Aas imod Nord og tvinger Halleby Aa eller Aamose Aa, der danner Herredets Nordgrændse, til at gjøre den betydelige Bugt op imod Egnen af Skarresø, hvorefter den, idet den videre danner Herredsgrændsen, søger mod Syd, gjennem Tiis Sø til Store Belt. Forøvrigt falder Terrainet jevnt og aabent af mod Store Belt. Kun i den østlige Deel af Herredet findes Skove, og navnlig fremtræder den nævnte Aas, der stryger mod Nord fra Kløveshøi, som en karakteristisk Skovegn, skjøndt mange af dens Skove nu ere afdrevne. I geistlig Henseende høre Nidløse og Tersløse Sogne, der ligge i Merløse Herred, til Løve Herred. Til Herredet høre Øerne Reersø, der ligger tæt ved Land og nu er gjort landfast ved Hjælp af en Dæmning, og Muusholm, der ligger 3/4 Miil fra Land.
Sæby Sogn. Sæby med Byerne Sæby (Sæby) ved Tiis Sø med Præstegaard og Apothek samt Kirke, beliggende noget over 1000 Alen Nord for Byen ved Tiis Sø, og Hovedgaarden Sæbygaard med 240 Tdr. Htk., hvoraf 67 Tdr. drives under Gaarden, der skilles fra Kirken ved Gaardens smukke Have og en lille Sø, kaldet Bliden; endvidere Løgtved, Frentved, Outved, Uglerup, Buerup og Halleby med Hallebygaard af 20 Tdr. Htk., samt Hallebyore paa den afdrevne Skovbund paa Aasen nordligst i Sognet. Desuden ligger i Sognet Avlsgaarden Falkenhøi med 29 Tdr. Htk., hvoraf 21 Tdr. under Gaarden, Frihedslund med 101 Tdr. Htk., hvoraf 30 Tdr. under Gaarden, Selchausdal med 382 Tdr. Htk., hvoraf 65 Tdr. under Gaarden, Nøragergaard med 379 Tdr. Htk., hvoraf 50 Tdr. drives under Gaarden, samt Raschenborg eller Katterup (Kattorp) med 188 Tdr. Htk., hvoraf 66 Tdr. under Gaarden. I Nærheden af Katterup ligger Katterup Vand- og Vindmølle, tidligere kaldet Vandfalds Mølle, og nordligst i Sognet Strids Mølle, der er en af de saakaldte Kongens Møller. Sognets Areal udgjør 7103 Tdr. Land, hvoraf 441 Tdr. Land Fredskov og desuden omtrent 500 Tdr. fredet Skov. Hartkornet beløber sig til 554 Tdr. og 36 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 12 Tdr. Land paa Td. Htk. Sæbygaard, der utvivlsomt har Navn af sin Beliggenhed ved Søen, tilhørte i sin Tid Esbern Snare, og det fortælles, at han endte sine Dage der ved et ulykkeligt Fald fra Gaardens Steentrappe paa en Møllesteen, hvorved han knækkede Halsen. Senere var Gaarden et Kronlehn, men afstodes efter Souverainitetens Indførelse til Rentemester Henrik Müller i Betaling for udlagte Penge, og siden den Tid har Gaarden været i privat Eie. Hovedbygningen er opført i Midten af forrige Aarhundrede. Selchausdal, der er opbygget 11701 af Bindingsværk og omgiven med Grave, hed tidligere Gundetved; den har faaet sit nuværende Navn af Generalkrigscommissair Selchau, der kjøbte Gaarden 1791. Ny Bygning opført 1856. Raschenberg, der først i indeværende Aarhundrede har faaet dette Navn, kaldtes tidligere Katterupgaard. Den blev tilligemed Sæbygaard af Regjeringen afstaaet til Rentemester Müller og har siden været i private Hænder. Løgtved, der ligger paa den omtalte Aas i et afdrevet Skovareal, har utvivlsomt faaet Navn deraf, at det var beliggende i Løve Herreds Skov.
Hallensløv Sogn. Hallensløv, Annex til Sæby Sogn, med Byen Hallensløv (Halenslef) ved Tiis Sø med Korskirke og Syd for Byen en Vindmølle og Torpe. Sognets Areal udgjør 1303 Tdr. Land med 124 Tdr. Htk. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit c. 10 1/2 Td. Land paa Td. Htk. Hallensløv Mølle har tidligere været en Vandmølle, kaldet Boels Mølle, men den var allerede nedlagt i forrige Aarhundrede.
Reersløv Sogn. Reersløv med Byerne Reersløv (Rederslef) med Kirke og Præstegaard, Sønderød (Sunderuth), Riisbjerg samt Avlsgaarden Hesselbjerggaard med 27 Tdr. Htk., hvoraf 25 Tdr. under Gaarden. Sognets Areal udgjør 3490 Tdr. Land, hvoraf 126 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 228 Tdr. og 7 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 14 2/5 Td. Land paa Td. Htk. I Forrige Aarhundrede var der en Vandmølle i Reersløv By og en anden ved en Gaard, der kaldtes Løiesgaard, nordøstlig i Sognet ved Aamosen.
Ruds-Vedby Sogn. Ruds-Vedby, Annex til Reersløv, med Byen Ruds-Vedby (Bethby) ved et gammels Vadested ov Engen Stæren, der tidligere har været en Sø, med Kirke, Kro, Jernstøberi, Vind- og Hestemølle, Slibemølle, Teglværk og adskillige Haandværkere. I Sognet ligger Hovedgaarden Vedbygaard med 186 Tdr. Htk., hvoraf 61 Tdr. drives under Gaarden, samt Avlsgaarden Conradineslyst, østlig i Sognet, med 52 Tdr. Htk., hvoraf 29 Tdr. drives under Gaarden, der er opført 1796 paa Ruds-Vedby Mark, og Arvefæstegaarden Buskysminde. Sognets Areal udgjør 3007 Tdr. Land, hvoraf 312 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 200 Tdr. og 15 1/2 Td. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 13 1/2 Td. Land paa Td. Htk. Vedbygaard overgik 1429 ved Mageskifte for Skjoldenæs fra Kronen til Familien Rud, i hvis Eie den var henved 200 Aar. En Deel af Gaardens Bygninger ere endnu fra Knud Ruds Tid, fra første Halvdeel af det 16de Aarhundrede. Ved Gaarden ere tre Kilder, Esterkilde, Lundekilde og Helenekilde. Fra 1767 til 1794 var Vedby et Stamhuus for Familien Barner under Navn af Barnersberg. I Vedby er reist et Mindesmærke (Buste af Stein) for Frederik VII.
Skjellebjerg Sogn. Skjellebjerg, Annex til Tersløse i Merløse Herred, med Byerne Skjellebjerg (Skældebyergh) med Kirke paa det Sted, hvor Skjellene af de 4 Herreder: Løve, Merløse, Alsted og Slagelse mødes, Herrestrup, Søbjerg paa en Bakke ved en nu udtørret Sø og Taaderup. Sognets Areal udgjør 2146 Tdr. Ld., hvoraf c. 200 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 150 1/2 Td. og 20 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 14 1/7 Td. Land paa Td. Htk.
Ørsløv Sogn. Ørsløv med Byerne Ørsløv (Øderslef) med Kirke og Præstegaard og Kragerup (Krakæthorp). Syd for Kragerup ligger Hovedgaarden Kragerupgaard med 371 Tdr. Htk., hvoraf 75 Tdr. under Gaarden. Sognets Areal udgjør 2986 Tdr. Land, hvoraf c. 100 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 262 Tdr. og 1 Td. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 11 1/3 Td. Land paa Td. Htk. Kragerupgaard nævnes allerede i det 14de Aarhundrede. I det 16de Aarhundrede tilhørte den Familien Ulfeldt, hvoraf nogle Medlemmer ere begravede i Sognekirken. Senere tilhørte den Christian den Fjerde, der afstod den til Cansleren Christian Friis, som opbyggede en 2 Etages grundmuret Hovedbygning, som stod indtil 1801, da den blev erstattet af den nuværende. Ladebygningerne, der afbrændte 1745, men gjenopbyggedes samme Aar, ere ombyggede fra 1838-43. I forrige Aarhundrede havde Kragerup en Uldmanufactur og en Vindmølle, samt et betydeligt Teglværk. I en Deel af Haven, der kaldes Lunden, sees et Brætspilbord af Steen med det Ulfeldtske Vaaben. Der fortælles, at en af Godsets Skove der er bleven bortspillet. Sydlig i Sognet ligger en Bondegaard, der ligesom en større Gaard i Nabosognet kaldes Hammeldrupgaard. I forrige Aarhundrede laa der en Vandmølle.
Solbjerg Sogn. Solbjerg, eller Soelbjerg, Annex til Ørsløv, med Byen Solbjerg (Solbyergh) med Kirke og sydlig i Sognet Hovedgaarden Solbjerggaard med 28 Tdr. Htk., hvoraf 26 Tdr. under Gaarden, og Hammeldrupgaard, 13 Tdr. Htk. Sognets Areal udgjør 1320 Tdr. Ld. med 143 1/2 Td. Htk. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit c. 9 1/5 Td. Ld. paa Td. Htk.
Havrebjerg Sogn. Havrebjerg med Byerne Havrebjerg (Haffrebyergh) med Kirke og Præstegaard, Blæsinge, der bestaer af lutter Udflyttergaarde og Huse, beliggende omkring en Bakke, der kaldes Blæsinge Bjerg (kun den sydøstlige Gaard ligger paa Byens gamle Plads), og Krænkerup. C. 1000 Alen Øst for Havrebjerg Kirke ligger Havrebjerg Vand- og Vindmølle, men begge ligge paa Sorø Sogns Grund. Sognets Areal udgjør 2050 Tdr. Ld. med 230 1/2 Td. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit 8 9/10 Td. Ld. paa Td. Htk.
Gjersløv Sogn. Gjersløv med Byerne Gjersløv (Geeslef) med Kirke og Præstegaard, Løve (Løghe-Løwæ) med Kro og Knudstrup. Sydvest for Løve ligger Hovedgaarden Løvegaard med 55 Tdr. Htk., hvoraf 47 Tdr. drives under Gaarden. Vestlig i Sognet ligger en Samling Huse, der kaldes Toelstang. Sognets Areal udgjør 3769 Tdr. Land med 375 Tdr. Htk. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit c. 10 1/2 Td. Ld. paa Td. Htk. Løve, der i Forhold til hele sin Omgivelse, har en meget lav Beliggenhed, har uden Tvivl faaet sit Navn heraf, et Navn, Byen senere har meddeelt det hele Herred. Jens Fischer, Eier af Løvegaard, stiftede 1742 en Skole i Løve By. Løvegaard blev af Hr. Wigant til Gundetved 1722 oprettet til en ufri Sædegaard af 2 nedbrændte Bøndergaardes Jorder. Den laa først i Byens vestlige Udkant, men blev udflyttet efter Udskiftningen.
Finderup Sogn. Finderup med Byerne Finderup (Finnorp) med Kirke og Præstegaard, Hønge (Hoyng) med Thingsted, Arresthuus og Herredsfogdens Bolig, Odinsgaard, samt Vindmølle, Hersløv, Kulby (Colby) og Tjørnelunde med Vindmølle. I Nærheden af Finderup ligger Avlsgaarden Veibjerggaard. Sognets Areal udgjør 4278 Tdr. Ld. med 457 Tdr. Htk. Der gaaer altsaa i gjennemsnit c. 9 3/8 Td. Ld. paa Td. Htk.
Gjørløv Sogn. Gjørløv med Byerne Gjørløv (Gerløwæ) med Kirke, en Haandgjerningsskole for Piger og Nord for Byen ved en nu udtørret Sø Gaarden Søgaard samt den tidligere Præstegaard med 16 Tdr. Htk., og Ry (Rughæ); endvidere en Deel af Ulstrup (Uhlestorp) By, hvis øvrige Deel hører til Bakkendrup. Nordvest i Sognet, ved Halleby Aa, ligge en Deel mindre Gaarde og Huse, der ere fremstaaede efter Udskiftningen og kaldes Ornum, og nordlig i Sognet i Nærheden af Halleby Aa ligger Hovedgaarden Aagaard, der i Forbindelse med ovennævnte Søgaard har 101 Tdr. Htk., hvoraf drives under Gaarden 98 Tdr. Sognets Areal udgjør 3870 Tdr. Ld. med 388 Tdr. Htk. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit c. 10 Tdr. Ld. paa Td. Htk. De Jorder, hvorpaa Aagaard er bygget, hørte oprindelig under Sæbygaard og bleve tillige med den efter 1660 givne Rentemester Müller i Betaling for udlagte Penge. Müller opbyggede Gaarden deels af Bindingsværk og deels af Grundmuur, og anlagde en prægtig Have.
Bakkendrup Sogn. Bakkendrup, Annex til Gjørsløv, med Byerne Bakkendrup (Bakkentorp) paa en lille Bakke i Hallebyore med Kirke og Præstegaard, indrettet i den tidligere Annexgaard, samt en Deel af Byen Ulstrup, med Avlsgaarden Ulstrupgaard, hvis øvrige Deel ligger i Gjørsløv Sogn. Sognets Areal udgjør kun 872 Tdr. Ld. med 93 Tdr. Htk. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit c. 9 1/3 Td. Ld. paa Td. Htk.
Helsinge Sogn. Helsinge med Byerne Kirkehelsinge (Helsinge) med Kirke, Præstegaard og Kirkehelsingegd., Vindehelsinge, Dalby og Reersø, paa en ved en Dæmning med Fastlandet forbunden Ø, Reersø, med Kro og Udskibningssted, udfor hvilken er en god Ankerplads. Nordvest for Helsinge ligger Avlsgaarden Helsingegaard med 17 Tdr. Htk., oprettet 1720 som en ufri Gaard af Niels Wulf, som dertil lagde Helsinge Kirke og de 16 Gaarde paa Reersø. Til Sognet hører endvidere den lille Ø Muusholm med 1 Huus i Store Belt, med hosliggende Røn, Landløse Rev kaldet. Sognets Areal udgjør 5144 Tdr. Ld. med 435 Tdr. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit c. 11 4/5 Td. Ld. paa Td. Htk. Helsinge har rimeligviis Navn af den Hals, der flyder ud mod Reers Ø mellem Halleby Aa og Storebelt, og som udgjør en væsentlig Deel af Sognets Jorder. Helsinge Kirke, ved hvilken Thomas Kingo var personel Kapellan 1661-68, er stor og smuk, især indvendig. Der findes blandt Andet en mærkelig gammel Døbefont, en Altertavle fra den catholske Tid og i Taarnet 2 Klokker, hvoraf den ene er støbt 1319. Ifølge Privilegium, der oprindelig skal være udstedt af Dronning Margrethe (Andre sige Valdemar den Første), hvem Øboerne engang skulle have frelst fra Havsnød, men som med Sikkerhed først vides at være givet af Christian den Første, have Reers Øes Beboere været fritagne for at give Tiende og for at forrette Hoveri.
Drøsselbjerg Sogn. Drøsselbjerg, Annex til Helsinge, med Byerne Drøsselbjerg (Drislebergh) med Kirke og Mullerup (Muldorp) med Kro og Vindmølle. Vest for Mullerup, i den saakaldte Muusholm Bugt, have Kjøbmænd i Slagelse anlagt en Ladeplads, kaldet Mullerup Strand, nu Mullerup Havn, hvor der er indrettet en lille Havn, opført adskillige Pakhuse, et Bryggeri, et Teglværk, og hvortil er anlagt en Amtsvei fra Kalundborg Veien. Øst for Drøsselbjerg ligger Hovedgaarden Bødstrup med 145 Tdr. Htk., hvoraf 82 Td. drives under Gaarden, og Sydvest for Mullerup Avlsgaarden Mullerupgaard med 32 Tdr. Htk. Sognets Areal udgjør 2419 Tdr. Ld. med 244 Tdr. Htk. der gaaer altsaa i Gjennemsnit c. 9 9/10 Td. Ld. paa Td. Htk. Bødstrup blev oprettet omtr. 1660 af Henrik Müller og fik 1689 kongelig Bevilling til at ansees som adelig Sædegaard med adelige Privilegier og Patronatsret til Helsinge, Gjørløv og Finnerup Kirker. Aar 1741 blev Gaarden opbygget af Grundmuur med prægtige Værelser, og ved Gaarden blev anlagt en lille Dyrehave og plantet en lille Skov omkring en Kilde. Den nuværende grundmurede Hovedbygning er opført 1800. Mullerupgaard kaldtes tidligere Strandgaard.