Danmark.

En historisk=topographisk Beskrivelse

af L. Both

1871

Merløse Herred.

Dette Herred, der i middelalderen kaldtes "Myærløsehæret!, grændser mod Nord til Tudse Herred og Holbæks Fjord, mod Øst til Issefjorden og Kjøbenhavns Amt, mod Syd til Sorø Amt og mod Vest til Løve og Tudse Herreder. Dets Længde fra Syd til Nord udgjør omtrent 3 Miil og den største Bredde fra Vest til Øst omtrent ligesaa meget. Fladeindholdet er omtrent 6 ½ Kvadratmiil, og Befolkningen 2717 Mennesker paa Kvadratmilen. Terrainet er bakket, især i Midten, omkring det saakaldte Grøntved Overdrev, og det Meste af Herredet er jevnt forsynet med Skove. De sydligste Sogne ere afskaarne fra Resten af Herredet ved den brede Aamose, hvorigjennem Aamose Aa flyder. I Geistlig Henseende regnes Tudse Sogn i Tudse Herred til Merløse Herred som Annex til Butterup, hvorimod Nidløse og Tersløse Sogne i saa Henseende regnes til Løve Herred, ligesom Steenlille som Annex til Steenmagle hører til Alsted Herred i Sorø Amt

Merløse Sogn.

Merløse, Annex til Holbæk Kjøbstad, med Byerne Merløse (Myætheløsæ - Myærløsæ) med Kirke, der har tvende Taarne med Kupler, hvorunder Klokkerne hænge, og med Straatag imellem Taarnene, Thaastrup (Tosthorp) med Vindmølle, Langerød, 2 Gaarde og 1 Huus i Hellestrup i Asmindrup Sogn, samt Hovedgaarden Holbæk Ladegaard med 132 Tdr. Htk., hvoraf 59 Tdr. drives under Gaarden, og en Deel huse, der kaldes Ladegaardshuse; endvidere Hotel Issefjord i Holbæk Kjøbstad, Ladegaardsmøllen og Holbæks Amts Arbeids-anstalt, beliggende tæt udenfor Byen.

Sognets Areal udgjør 1212 Tdr. Ld. med 129 Tdr. Htk. foruden 99 Tdr. og 5 Skpr. Htk., der, skjøndt hørende under Holbæk Sogn, dog i Praxis regnes under Merløse Sogn. Der gaaer i Gjennemsnit c. 9 ²/₅Td. Ld. paa Td. Htk.

Holbæk Ladegaard hørte oprindelig under den befæstede Holbækgaard. Aar 1661 blev Ladegaarden tilskjødet Henrik Thott. I 1753 kom den under det da oprettede Stamhuus for Familien Brinch-Seidelin, hvilket solgtes i Begyndelsen af dette Aarhundrede, og siden har Gaarden været en Hovedgaard for sig selv.

Merløse kaldes af Befolkningen paa Grund af sine Taarne Tveie-Merløse i Modsætning til Landsbyen Merløse i Taastrup Sogn.

Asmindrup Sogn

Asmindrup med Byerne Asmindrup (Asmundorp) med Kirke og Præstegaard, Ballestrup, Sigersholm, Vinstrup (Winstorp) med Vindmølle, samt Størstedelen af Alkestrup (Algestorp), hvoraf en Gaard hører til Tølløse Sogn, og Størstedelen af Hellestrup (nethræ Hælethorp), hvis øvrige Deel hører til Merløse Sogn. Endvidere ligger i Sognet Hovedgaarden Søgaard under Baroniet Zeuthen med 37 Tdr. Htk. og Resterne af Byen Eilestrup, der nu kun bestaaer af nogle Huse. Sognets Areal udgjør 2806 Tdr. Land, hvoraf 143 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 246 Tdr. og 7 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit 10 ⁴/₅Td. Land paa Td. Htk. Hovedgaarden Søgaard laa forhen Vest for Vinstrup By og havde en 2 Etages Hovedbygning med Spiir, 2 Sidefløie og en Ladegaard, bestaaende af 3 Længer, Alt af Grundmuur. Det Hele blev nedbrudt med Slutningen af forrige Aarhundrede og Markerne udlagte til Græsning for Rytterheste. Nu er der opført Bygninger paa Jorderne et Par Tusind Alen mere mod Nord, og nu drives Gaarden igjen som Hovedgaard.

Grandløse Sogn

Grandløse, Annex til Asmindrup, hvis Areal ligger adskilt i en nordre og en søndre Deel. I den søndre Deel ligge Byerne Grandløse (Grandløsæ), ogsaa kaldet lille Grandløse, med Kampesteens Kirke af gammel Bygningsform, samt Vipperød, der nu egentlig kun er en Avlsgaard paa 14 Tdr. Htk. med nogle adspredt liggende Huse, og i den nordre Deel, mellem Holbæk Fjord og Bramsnæs Fjord, Dragerup ved et Drag, der fører ud til en nu landfast Holm, Kirsebærholm, og Tepperup. Sognets Areal udgjør 1857 Tdr. Land, hvoraf 191 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 155 Tdr. Der gaaer i Gjennemsnit c. 10 ⁷/₁₀Td. Ld. paa Td. Htk.

Tølløse Sogn

Tølløse med Byerne Tølløse (Thølløsæ) med Kirke, Præstegaard, Vindmølle, Kro og Hoved-gaarden Tølløsegaard under Baroniet Zeuthen med 94 Tdr. Htk. samt en Skovriderbolig, Nørrevallingerød (nørræ Valenderyth), Skovvallingerød (syndræ Valende-ryth), Tjørnede, Nyby, Skinnede (Skwnethweth), Maarup (Matorp) Lunderød (Lyndæryth), en Deel af Nørre Eskildstrup og en Deel af Qvarmløse (Quamløse), hvilke Byers øvrige Deel ligger i Soderup Sogn. I det høitliggende Overdrev, Grøntved Overdrev, hvori Mørkemøsebjerg hæver sig til 341 Fod, ligger Avlsgaarden Grøntved. Sognets Areal udgjør 6346 Tdr. Land, hvoraf 126 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 582 Tdr. og 9 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit 10 ⁷/₁₀Td. Ld. paa Td. Htk. Tølløsegaard tilhørte i den catholske Tid Roeskilde Bispestol, og dengang hørte der et Strandlehn dertil, som indbefattede det Meste af de Byer, der ligge langs Holbæks Fjord og Lamme Fjordens sydlige Kyst. Bispestolen bortforlehnede Godset. Ved Reformationen kom Gaarden til Kronen, men blev overdragen til den afsatte catholske Bisp af Aarhus, Ove Bille. Ved hans Død 1555 blev Tølløsegaard bortmageskiftet til Peder Oxe, der 1575 opførte en ny Hovedbygning, prydet med Taarn. Aar 1592 arvede hans Søstersøn Christian Barnekov Gaarden. I Slutningen af det 18de Aarhundrede blev den ombygget igjen, og 1856 blev den for anden Gang forsynet med Spiir.

Aagerup Sogn.

Aagerup, Annex til Tølløse, med Byerne Aagerup (Aghethorp) med Kirke paa en Bakke, hvorfra haves en herlig Udsigt, Kongstrup, med Maltis Kro ved Holbækveien, Arnakke og Bretved (Breththwed). Østlig i Sognet paa et Næs i Bramsnæs Fjord ligger Hovedgaarden Eriksholm med 167 Tdr. Htk., hvoraf 68 Tdr. drives under Gaarden. Sognets Areal udgjør 2896 Tdr. Land, hvoraf 192 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 266 Tdr. og 16 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 10 ¹/₆Td. Land paa Td. Htk. Til Eriksholm hører en lille Halvø, der skyder ud i Bramsnæs Fjord og før har været en Ø, kaldet Munkholm, paa hvilken findes Spor af en Borgplads. Syd for Munkholm ligge et Par mindre Holme, der kaldes Marsviinsholmene. Eriksholm er opstaaet af Hovedgaarden Vinderupgaard, der laa i Nærheden af det nuværende Eriksholm, og den nu forsvundne Bondeby Erikslev; Navnet Eriksholm fremkom i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede. Den tilhørte iblandt Andre Niels Juel, der nedlagde Gaarden Torupgaard, som laa mellem Kongstrup og Bretved, og lagde Jorderne under Eriksholm.Aar 1753 oprettedes Eriksholm tilligemed Holbæks Ladegaard og Hagested til et Stamhuus, der atter ophævedes 1809, efterat Hagested i Forveien var frasolgt.

Soderup Sogn.

Soderup med Byerne Soderup (Sodorp) ved en nu udtørret Sø, kaldet Sømølle Sø, med Kirke og Præstrgaard, Tingerup, Bukkerup, Smidstrup, Ebberup, Størstedelen af Nørre Eskildstrup og den østlige Deel af Qvarmløse. Desuden ligger i Sognet Grønnebjerggaard, 26 Tdr. Htk., med Agerupgaard samt Kro og Vindmølle, og nordlig i Sognet Vandmøllerne Tristrup Mølle, Heste Mølle og Nord for disse, ved Roeskilde-Holbækveien, Elverdams Mølle og Kro. Ved Elverdams Aa ligge de saakaldte Jomfrukilder, og en Deel af Aastrups Have ligger her i Sognet. Sognets Areal udgjør 4322 Tdr. Land med 422 Tdr. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit 10 ¹/₄Td. Land paa Td. Htk. Grevinde Dannemand til Aastrup skjænkede i 1870 til Soderup Kirke i Anledning af sit Sølvbryllup et Orgel og en Marmor-Altertavle af Thorvaldsen, forestillende Frelseren og de to Disciple i Emaus.

Eskildstrup Sogn.

Eskildstrup, Annex til Soderup, med Byerne Kirke-Eskildstrup (Esgestorp) med Kirke med teglhængt Spidstag, Baarup (Borræthorp), Sønderstrup og Stedstrup, samt en Part af Nørre Eskildstrup. Sydligst i Sognet ligge de gamle Avlsgaarde Hammershuus og Heinemose eller Hesnemose. Sognets Areal udgjør 2888 Tdr. Land med 224 Tdr. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit c. 12 ⁹/₁₀Td. Land paa Td. Htk.

Tostrup Sogn.

Tostrup med Byerne Tostrup (Thorstorp) med Kirke, tækket med Spaan, men med blytækket Taarn, og Præstrgaard, Hauborup, Udstrup, Merløse (Metheløse) med Vind- og Vandmølle samt Kro ved Ringsted-Nykjøbingveien og Hovedgaarden Merløsegaard med 222 Tdr. Htk., hvoraf 35 ½ Td. drives under Gaarden, der hører under den Suhrske Stiftelse, Ordrup (Orthorp), Kyringe, Søtofte ved Gyrstinge Sø, der i Middelalderen kaldtes Magle Sø, den spredte By Ubberup og Mølleborup, der meest bestaaer af Huse, opførte paa den nedlagte ufrie Herregaard Mølleborups Jorder. Endvidere ligger i Sognet Hovedgaarden Bonderup med 172 Tdr. Htk., hvoraf 70 Tdr. drives under Gaarden, der hører under den Suhrske Stiftelse. Sognets Areal udgjør 5859 Tdr. Land, hvoraf 496 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 494 Tdr. og 31 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 10 ⁶/₇Td. Land paa Td. Htk. En Deel af Merløse-gaards og Bonderups Hartkorn, respective 14 ½ og 18 Tdr., ligger I Alsted Herred.

Vest for Bonderup laa I Christian den Fjerdes Tid en Vandmølle, kaldet Brændemølle. Paa Bonderup Mark ved Aaen findes et Lag af Jernmalm, der skal have været bearbeidet i gamle Dage.

Uggerløse Sogn.

Uggerløse, Annex til Tostrup, med Byerne Uggerløse (Ugerløsæ) med Kirke og Kro ved Korsveien, hvor Veiene fra Ringsted, Sorø, Slagelse, Roeskilde, Holbæk, Nykjøbing og Kalundborg krydses, Johnstrup, Nyrup (Nythorp) og Brandholt. Øst for Nyrup ligger Avlsgaarden Minnislyst med c. 20 Tdr. Htk. under Baroniet Løvenborg. Sognets Areal udgjør 3112 Tdr. Land, hvoraf 185 Tdr. Land ere Fredskov. Hartkornet beløber sig til 260 Tdr. og 13 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 11 ¹/₄Td. Land paa Td. Htk.

Ondløse Sogn.

Ondløse med Byerne Ondløse (Undløsa) med Kirke og Præstegaard samt Ondløse Kro, Damp- og Vindmølle, Østrup (Østorp), Ulkestrup (Ulkethorp), Ulvig og Tømmerup. Vest for Ondløse, ved Nykjøbing-Ringstedveien, ligger Hovedgaarden Kongsdal med 230 Tdr. Htk., hvoraf 70 ½ Td. drives under Gaarden. Sognets Areal udgjør 6781 Tdr. Land, hvoraf 578 Tdr. Land Fredskov. Hart-kornet beløber sig til 384 Tdr. og 25 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 16 ²/₃Td. Land paa Td. Htk.

Omtr. Aar 1180 skjænkede Biskop Absalon den Deel af Ondløse By, der tilhørte ham, til Sorø Kloster, der tilkjøbte sig Resten af Byen og oprettede en Ladegaard der. Aar 1205 bortmageskiftedes denne Gaard med omliggende Gods til Skjalm Hvides Slægt, og senere i det 13de Aarhundrede boede Marsk Stig paa Gaarden, der dengang kaldtes Tygestrup (Thygestorp), indtil han paa Grund af Kongemordet blev fredløs. I 1361 blev Thygestrup skjænket af hans Sønnesøn til Antvorskov Kloster, til hvilken det hørte, indtil Klosteret 1580 inddroges under Kronen. Kort derefter blev Gaarden overdragen til Familien Reedtz, i hvis Eie den var, indetil den 1669 overdroges Frederik den Tredie, der ogsaa eiede den nærliggende Gaard Frydendal. Frederik den Tredie opholdt sig ofte paa Gaarden, som han gav Navnet Kongsdal, men efter hand Død kom Gaarden igjen i Privates Besiddelse. Den bekjendte Historiker H. F. I. Estrup kjøbte i dette Aarhundrede Gaarden, som han eiede til sin Død 1846. I Ondløse laa i Middelalderen en Vandmølle. Ondløse Kirke kaldtes i den catholske Tid St. Laurentii Kirke, og paa Kongsted Mark ligger en Kilde, som fordum stod i Ry for sin helbredende Kraft, og som endnu besøges ved St. Hansdagstid af Omegnens Beboere, der holde Lystighed der.

Søndersted Sogn.

Søndersted, Annex til Ondløse, med Byerne Søndersted (Sennersthwet) med Kirke, Kagerup (Kaghethorp), Sipperup (Sippethorp) og en Deel af Borup (Bouethorp), hvis øvrige Deel ligger i Sønder Jernløse Sogn, samt Avlsgaarden Frederikshøi med 36 Tdr. Htk., hvoraf drives under Gaarden 13 Tdr. Den sydlige Deel af Sognet kaldes Jukkerup Overdrev. Sognets Areal udgjør 2075 Tdr. Land, hvoraf 13 Tdr. Fredskov. Hartkornet beløber sig til 160 Tdr, og 3 Skpr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit 13 Tdr. Ld. paa Td. Htk.

Nidløse Sogn

Nidløse, Syd for den brede Aamose, med Byerne Nidløse (Nyløsæ) med Kirke, udvidet og for en Deel ombygget 1847, Præstegaard og Avlsgaarden Nidløsegaard med 27 Tdr. Htk., arvefæstet fra Sorø Academi, Verup og Kongsted (Kungstved), Sognets Areal udgjør 3378 Tdr. Land, hvoraf omtrent en trediedeel er Andeel i Aamosen. Hartkornet beløber sig til 230 Tdr. Der gaaer i Gjennemsnit c. 14 ²/₃Td. Land paa Td. Htk. Byen Kongsted er mod Vest og Syd omgiven af en Kjæde af høie Bakker.

Nidløsegaard er oprettet af Oberst Kalkreutz af fire nedlagte Bøndergaarde. Aar 1753 henlagde han Nidløse Ladegaard og Hovedgaarden Hellestrup i Sorø Amt til en Pensionsanstalt for 10 fattige Officerer "eller andre skikkelige Mennesker" og bestemte tillige, at Hoveribønderne hvert 7de Aar skulde have Frihed for alle Afgifter, kun betale 10 Rd. i Indfæstning og nyde aarlig Udviisning af Gavntømmer i Skoven. Aar 1751 blev Godset henlagt under Sorø Academi, der gjordes ansvarligt for Testamentets Fuldbyrdelse

Tersløse Sogn.

Tersløse med Byerne Tersløse (Thersløse) med Kirke, Præstegaard, Vindmølle, Kro og Hovedgaarden Tersløsegaard, Arvefæstegaard fra Sorø Academi med 51 Tdr. Htk., Atterup, Brandstrup med Avlsgaarden Brandstrupgaard og Karsholt (Calfsholte) samt Avls-gaarden Dianalund i Bøgeskoven. Sognets Areal udgjør 3593 Tdr. Land, hvoraf 266 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 287 ½ Td. og 35 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 11 ³/₅Td. Land paa Td. Htk.

Tersløsegaarden er oprettet af nogle nedlagte Bøndergaarde og omtales i det 14de Aarhundrede. I 1747 oprettede Ludvig Holberg af Tersløsegaard og Brorup i Sorø Amt et Baroni, som han ved Testamente 1748 skjænkede Sorø Academi, imod at der forundtes en Enke fri Værelse og Udhugning af Skoven. Holberg opholdt sig ofte om Sommeren paa Tersløsegaard, og det fortælles, at han paa en Udflyttergaard der i Egnen, som kaldtes "Bjerget", har fundet Motivet til Jeppe i "Jeppe paa Bjerget"; Andre henlægge Fortællingen til "Bjerget" ved Roeskilde eller Stifts Bjergby.

I forrige Aarhundrede var Sognet meget mere skovrigt end nu. Omtrent 100 Tdr. Land af den gamle Skovlund er nu bebygget med en Deel Huse, der kaldes Sønderskovhuse

Stenlille Sogn.

Steenlille, Annex til Steenmagle i Sorø Amt, med Byerne Steenlille (Stenløsæ litlæ) med Kirke og Kro ved Sorø - Holbækveien, Tjørntved, Saltofte og Laarup, desuden Sandlyng Gaardene med en Deel mindre Steder, Skuerupgaardene med en Deel mindre Steder, Qvellinghøigaard, Bodal, en Deel Huse, Magle Ø i Aamosen med et Par Huse, samt en Deel andre Samlinger af Huse, hvoriblandt det saakaldte Orebo. Sognets Areal udgjør 3994 Tdr. Land, hvoraf 275 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 225 Tdr. og 37 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit 16 ⁵/₉Td. Land paa Td. Htk.

Paa Saltofte Mark er en Kilde, kaldet St. Laurits´s Kilde

Butterup Sogn.

Butterup, nordlig i Herredet, med Byen Butterup (Buttorp) med Kirke uden Taarn og Præstegaard samt Butterup Vindmølle, ogsaa kaldet Høie Mølle. Desuden ligger i Sognets lave vestlige Deel Hovedgaarden Løvenborg med Afbyggergaarden Severinsminde, nordlig i Sognet, af Htk. 118 Tdr. Sognets Areal udgjør 1509 Tdr., hvoraf 48 Tdr. Land Fredskov. Htk. beløber sig til 154 Tdr. Der gaaer i Gjennemsnit c. 9½ Td. Land paa Td. Htk.

Hovedgaarden Løvenborg er en af Landets smukkeste og anseeligste Herregaarde, hvis Bygninger for største Delen ere 2-300 Aar gamle, prydede med 3 ottekantede Taarne med Kuppelspiir, det Hele omgivet af brede Grave. Løvenborgs ældste Navn var Erlinge eller Ellinge. Det var oprindelig en Bondeby, der af Absalon skjænkedes til Sorø Kloster og derfra bortbyttedes til Roeskilde Bispestol, som byggede en Gaard og satte en Lehnsmand derpaa. Ved Reformationen inddroges Gaarden under Kronen, men 1547 solgtes den og fik da Navnet Birkholm. I 1766 oprettedes af Birkholm og Vognstrup et Stamhuus for Familien Løvenskjold under Navn af Løvenborg, hvilket 1773 blev ophøiet til Baroni. Paa Gaarden, hvis Jorder i forrige Aarhundrede vare fortrinligt afvandede og indhegnede med Steengjærder og med levende Hegn, holdtes dengang et Stutteri og et Schæferi af engelske Faar af reen Race.

Til Løvenborg hørte en i Butterup Sogn beliggende, tidligere selvstændig Herregaard, Ebbeltved kaldet, men dens Jorder, der bestode ag 100 Tdr. Rugland med Tørveskjær og Skov, bleve i forrige Aarhundrede udskiftede i 9 Dele og tillagte Bønderne.

Nørre Jernløse Sogn.

Nørre Jernløse med Byerne Nørre Jernløse (Jerløsa nørræ) med Kirke og Præstegaard, Dramstrup, Hannerup, Reistrup og Norup samt Avlsgaarden Dorthealyst med 33 Td. Htk., hvoraf 20 Tdr. drives under Gaarden. I Nærheden af Dorthealyst ligger en Vindmølle, der er opført for at erstatte den nedlagte Vandmølle, Bente Mølle. Sognets Areal udgjør 2633 Tdr. Land, hvoraf 45 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 266 Tdr. og 6 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 9 ⁷/₉Td. Land paa Td. Hartkorn.

I Kirken er en smuk Altertavle og en Gibsafstøbning af Thorvaldsens Christus. Paa Kirkegaarden er opført et anseeligt Begravelses-kapel for den Løvenskjoldske Familie. De to østlige Gaarde i Nørre Jernløse vare tidligere en Torp for sig, kaldet "Østergaarde":

Qvanløse Sogn.

Qvandløse, Annex til Nørre Jernløse, med Byerne Qvandløse eller Kvandløse (Quandløse) med Kirke, Igelsø ved en lille Sø af samme Navn, Brofelde og Holløse. Ved Korsveien, hvor Holbæk - Sorøveien skjærer Skovveien, legger Nykro og Nord derfor nogle spredt beliggende Gaarde, der kaldes Havreholm. Sognets Areal udgjør 2553 Tdr. Land, hvoraf 277 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 222 ½ Td. Og 22 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit 10 1/4 Td. Land paa Td. Htk.

Sønder Jernløse Sogn.

Sønder Jernløse med Byerne Sønder Jernløse (Jerløsa søndræ) med Kirke og Præstegaard, Snevres (Snyowra), Krøierup, Mogenstrup, Lille Knapstrup og en Deel af Borup, hvis øvrige Deel ligger i Søndersted Sogn. Endvidere ligger Vest i Sognet Hovedgaarden Knapstrup, der ogsaa skrives Knabstrup (Knavstorp) med 98 Tdr. Htk., hvoraf 89 Tdr. drives under Gaarden. Sognets Areal udgjør 3112 Tdr. Land, hvoraf c. 300 Tdr. Land ere Skov. Hartkornet beløber sig til 305 Tdr. og 6 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennem-snit c. 10 ¹/₅Td. Land paa Td. Hartkorn.

Knapstrup er en gammel Gaard, som i sin Tid tilhørte Familien Trolle. En bekjendt, udmærket Hesterace er særegen Lød skal være udgaaet fra denne Herregaard.

Søstrup Sogn.

Søstrup, Annex til Sønder Jernløse, med Byerne Søstrup (Søstorp), hvis Kirke ligger paa en bakke lidt Øst for Byen, Sasserup, Borup (Bouetorp) og Tingtved. Sognets Areal udgjør kun 1440 Tdr. Land med 157 Tdr. Htk. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit c. 9 ¹/₆Td. Land paa Td. Htk.