Home	Danmark. En historisk=topographisk Beskrivelse af L. Both 1871	.
Ods Herred. Ods Herred, saaledes kaldet, fordi det rager med flere Odder ud i Havet, havde i Mid-delalderen samme Navn og udgjorde senere Dragsholm Amt. Det hænger ved et smalt, høit Drag sammen mod Syd med Tudse og Skippinge Herreder. Dets største Længde fra Syd til Nord er 3 ^3/4 Miil og den største Brede c. 4 ½ Miil. Det begrændses mod Nord af Kattegattet, mod Vest af Seierø Bugt og Nexelø Bugt, mod Øst af Isse Fjord og mod Syd af samme Fjord, samt Tudse og Skippinge Herreder. Fladeindholdet udgjør lidt over 6 ^1/5 Qvadratmiil med en Befolkning af 2388 Mennesker paa Qvadratmiilen. Mod Øst er Jordsmonnet temmelig høit, og her findes gode Skove. Mod Vest falder det fordetmeste jevnt af mod Havet i store Lyngflader, hvoraf en Deel nu ere beplantede med Naaleskov
Rørvig Sogn. Rørvig, Annex til Nykjøbing, med Byerne Rørvig (Røørwigh) strax indenfor Issefjordens Munding paa den vestre Side, og Nakke paa en Halvø, der kaldes Nakken eller Nakkeland. Lidt nordøst for Rørvig ligger Rørvig Toldsted, hvor de Steder, der ligger inde i Fjorden, fortolde, og hvor der er Lodsstation. Imellem Rørvig og Kattegattets Kyst, paa den næsten golde Mark, ligger Rørvig Kirke med et eneste lille Huus. Kirken med sit høie, murede Taarn har fra ældgammel Tid tjent til Sømærke. Rørvig er et af de sidst udskiftede Sogne her i Landet, og derfor ere de paa Marken udflyttede Boliger alle nye. Den nordlige og vestlige Deel af Sognet er øde Flyvesandsbakker og Hede. Tæt ved Kysten mod Nordøst ligger en af Lyngmarker begrændset stor Mose, Langesø Mose, der før har været en Sø, og nordlig i Sognet ligger endne tvende Smaasøer, Fløndersø og Dybesø. I det vestligste Hjørne ved Kattegattets Kyst ligger en Granplantage, der er i ret god Fremgang. Rørvig har før havt sin egen Præst, men allerede i forrige Aarhundrede laa Præstegaarden øde. Byen har tvende Møller, hvoraf den ene, Lille Mølle, før har staaet paa Hesselø. Under Rørvig Sogn hører den lille Hesselø, der er beliggende i Kattegattet, c. 3 Mile Nord for Sognets nordligste Pynt, Korshagen kaldet. Paa Hesselø, der er 109 Tdr. Land stor og har en Omkreds af ^2/5 Miil, findes et Blindfyr, en lille Baadehavn, 2 Boliger og en lille Vindmølle. Den er for en Deel begroet af Hesselskov, hvoraf den formodentlig har Navn. Sognets Areal udgjør 4111 Tdr. Land med 132 ½ Td. Htk. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit 31 Tdr. Land paa Td. Htk.; men da en stor Deel af Jorderne ere Sandklitter uden Værdi, ere andre Dele af Arealet af saameget desto større Godhed. Et i Rørvig Kirke værende catholsk Alter med Maria med Barnet blev endnu restaureret i Slutningen af forrige Aarhundrede. Der fortælles et Sagn om, at nogle tilsøes ankomne, formeentlige Catholiker en Nat i Begyndelsen af forrige Aarhundrede trængte ind i Præstegaarden og tvang Præsten til at forrette en Vielse for dette Alter; derefter skjøde de Bruden i Kirken, førte saa Liget med sig og droge tilsøes igjen. Folketraditionen holder fast ved, at Marsk Stig skal være begraven hemmeligt i Nærheden af samme Alter. Paa Hesselø (der i Valdemars Jordebog skrives Hasselø) har der tidligere været et saakaldet vildt Stutteri, hvis Heste vare meget be-kjendte for deres Udholdenhed. Paa visse Tider førtes de vrinske Heste derover fra Frederiksborg og Gribskov, og 8 Dage før Mikkels-dag fangedes de vilde Føl, man vilde bruge, derved at de joges ud i Stranden.
Høyby Sogn Høyby med Byerne Høyby eller Høiby (Høweby - Høuby) ved den lille Høyby Sø, med Kirke, Præstegaard, Kro og Vindmølle, Gudmun-drup, Ebbelykke (Æbelykke), Lumbsaas (Lunebsaas) med Vindmølle, Steenstrup, Holmstrup, Sonnerup (Sonedorp), Tengslemark (Theslemarke), Nyrup, Klinte med et Cementbrud og et Kalkværk ved den steile Klint mod Kattegattet, Staarup, Nygaard (Nygarth), Engemosegaarde og Hundstrup. Desuden ligger i Sognet ved Issefjorden Anneberg Gaard (63 ^3/4 Tdr. Htk.; hvoraf 60 Tdr. drives under Gaarden, omgiven med Grave, med Udskibningssted og Magasin, Hovedgaarden Ellingegaard med 46 Tdr. Htk., hvoraf 39 Tdr. under Gaarden, i den sydvestlige Deel af Sognet, og Avlsgaarden Borrevang med 17 Tdr. Htk. Endelig ligger der i Sognet en stor Deel Huse, hvoriblandt flere Samlinger, t. Ex. Ellinge Lyng. Den over halvfemte Hundrede Tønder Land store Klinte Sø nordlig i Sognet er nu ud-tørret, og et Areal Vest for samme ved Kattegattet, Skovlyng kaldet, er nu beplantet med Naaletræer, ligesom der ogsaa findes en bety-delig Plantage paa Lyngen Vest for Ellingegaard. Sognets Areal udgjør 11,841 Tdr. Land, hvoraf 200 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet be-løber sig til 672 Tdr., 31 ½ Td. Skovskyld og 4 Tdr. Mølleskyld. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit 17 ^1/3 Td. Land paa Td. Htk. Ved Nygaard findes Spor af en grundmuret Bygning, der skal have været Valdemar Atterdags Lystslot Drosselholm. I Nærheden deraf, paa en tilgroet Holm i en Sø, spores Ruiner af et Taarn, hvor Valdemars Dronning siges at have været fængslet, forinden hun kom til Søborg. Hovedgaarden Anneberg opførtes i Frederik den Tredies Tid paa den nedlagte Bondeby Mosebyes Plads. I Nærheden af Gaarden Borrevang ved Høiby Sø findes Resterne af to Borgpladse, Jomfruburet og Ebbes Borg kaldede. Paa den første boede ifølge Sagnet to Sødskende, der i deres Faders Fraværelse paa en Reise bleve krænkede og senere haanede af tvende Brødre, der havde hjemme paa den anden Borg. Under en Messe i Høiby Kirke bleve disse to Brødre dræbte af de nævnte Søstre. Derfor sattes Kirken i Ban i 7 Aar, og i den Tid foretoges Gudstjenesten i et lille Kapel, som Sognefolket lod opføre paa en Bakke i Nærheden af Byen, Helene Bjerg kaldet. Bag Skoven ved Stranden, Syd for Anneberg Gaard, ligger St. Karens Kirke, der i gamle Dage var berømt for sit Vands Lægedomskraft.
Oddens Sogn. Oddens Sogn, der indtager det Meste af den kun en Sjettedeel Miil brede, men halvtredie Miil lange "Sjællands Odde" eller Asnæs (Odsnæs), der fra Odsherred skyder mod Nordvest ud i Kattegattet, og som i Form af et Steenrev, Sjællands Rev kaldet, strækker sig endnu 1 ½ Mil ud i Havet til stor Fare for de Søfarende. I Sognet ligge Byerne Overby (Øfreby) med Kirke, Præstegaard og Vindmølle, og Yderby (Utræby) med Vindmølle. Oddens Sogn har udentvivl været en Ø, thi den Lyngflade, Overby Lyng kaldet, der forbinder det isolerede Høidedrag, hvorpaa Overby og Yderby ere beliggende, hæver sig endnu kun ganske lidt over Havets Overflade. Ligeledes bærer de yderste ^3/4 Mile af Odden, der ligeledes er en flad Lyngmark, dækket mod Nord af Flyvesandsklitter, Spor af at have været Havbund. Kun paa den yderste Spids, Gniben kaldet, hæver sig en lille Bakke, fra hvis 150 Fod høie Tinde haves Udsigt til Samsø, Ebeltoft, Hjelm og Hesselø. Sognets Areal udgjør 2934 Tdr. Land med 176 Tdr. Htk. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit 16 ^3/5 Td. Land paa Td. Htk. Paa Overby Kirkegaard hviler den bekjendte Lieutenant Villemoes tilligemed 2 Kammerater og 69 Mand, der faldt paa Linieskibet Prinds Christian den 22de Marts 1808 i Kamp mod 2 engelske Linieskibe og 3 Fregatter Nord for Odden mellem Overby og Yderby. Paa Graven er af Capitain Fribert til Anneberggaard reist en Mindestøtte med følgende Indskrift af grundtvig: De Snækker mødes i Qvæl paa Hav, Og Luften begyndte at gløde, De leged alt over den aabne Grav, Og Bølgerne gjordes saa røde. Her er jeg sat til en Bautasteen, At vidne for Slægter i Norden: Danske de vare, hvis møre Been Under mig smuldre i Jorden. Danske af Tunge, af Æt og af Id; Thi skal de nævnes i løbende Tid Fædrenes værdige Sønner.
Viig Sogn. Viig, med Byerne Viig (Wigh) ved den inderste Viig af den nu udtørrede Sidinge Fjord med Kirke og Præstegaard, Kollekolle (Kaldekoth) paa den kullede Høideryg, Lille Egebjerg (litle Eghebjergh), Hønsinge, Rude (Ruthe) Eskildstrup (Eskildtorp), Ulstrup (Ulstorp), Bognæs, Seistrup, Sidinge (Sithinge), Jyderup og Kjelstrup med Vindmølle. Til Sognet hører største Delen af den af Regjeringen inddæmmede og udtørrede, men senere til Private afhændede, c. 1200 Tdr. Land store Sidinge Fjord. Ved Stormflod den 2den Januar 1855 gjennembrød Ydervandet den over 2200 Alen lange Dæmning, saa at Fjorden, der allerede dengang for en Deel var lændset, atter fyldtes, men Dæmningen blev senere istandsat igjen, og nu er Inddæmningen fuldført. Sognets Areal udgjør foruden Sidinge Fjord 6831 Tdr. Land, hvoraf c. 300 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 541 Tdr., 31 ½ Td. Skovskyld og 2 Tdr. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 12 ^7/11 Td. Land paa Td. Htk. Ved Kjelstrup findes Rudera af en Herregaard, "Kæthilstorp", hvis Jorder i sin Tid bleve lagte under Herregaarden Gammel Gjelstrup i Egebjerg Sogn, af hvilken Gaard der nu kun er en Tomt tilbage.
Asmindrup Sogn Asmindrup, Annex til Viig, med Byerne Asmindrup (Asmundorp) med Kirke, Svinninge (Sviningæ) ved den store Trudsholm Mose, der har været en Sø, kaldet "Sundet", og hvoraf nu den lille Svinninge Sø er den eneste Rest, Brendte (Brendtholm) og Skaverup (Skavæ-thorp). Ved Nykjøbingveien ligger "Ny Kro", og sydlig i Sognet, hvor der før laa en By, kaldet "Svenstorp", ligge nogle Huse, der kaldes Hestehaven. Sognets Areal udgjør 2181 Tdr. Land, hvoraf 128 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 169 Tdr., 22 Tdr. Skovskyld og 2 Skpr. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit 12 ^9/10 Td. Land paa Td. Htk.
Egebjerg Sogn. Egebjerg med Byerne Egebjerg (Eghebjergh) med Kirke, der er et Sømærke og ligger paa en høie Bakke, hvorfra man har Udsigt til Roeskilde Domkirke, Præstegaard, Avlsgaarden Egebjerggaard og en Vindmølle Nord for Byen, Glostrup, Ledstrup, Underød, Bosserup, Gjelstrup (Gelstorp), Hylkerup, Braade (Braada) med Avlsgaarden Braadegaard, Fraastrup og Abildøre (Abeldeøræ). Nordlig i Sognet ligger Skovridergaarden Mantzhøi og sydlig Avlsgaarden Onsgaard. Den sydlige Spids af Sognet kaldes Kongsøre Nebbe, og fra et derliggende Huus skeer Overfart i Baade til Tudse Næs. Dæmningen over Sidinge Fjord benyttes som Vei mellem Egebjerg og Grevinge Sogne. Sognets Areal udgjør 5081 Tdr. Land, hvoraf 940 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet udgjør 401 Tdr., 88 Tdr. Skovskyld og 1 Td. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 10 ^1/3 Td. Land paa Td. Htk. Omtrent 1000 Alen fra Mantzhøi laa fordum inde i Skoven en By paa 6 Gaarde, 1 Boelssted og 9 Huse, "Ulkurp" kaldet. Ved Gjelstrup, i en tilgroet lille Sø eller Dam, sees Voldstedet af Herregaarden Gammel Gjelstrup, til hvilken i sin Tid blev lagt Jorderne af en øde Herregaard "Kæthilstorp" i Viig Sogn, og fra hvilken Frederik den Andens Bekræftelse af Nykjøbing Kjøbstadprivilegier af 1670 siges at være udstedt. Nord for Egebjerg Mølle ligger en Kæmpehøi, der kaldes Kong Jarners Grav, og i Lamme Fjorden (Lommen) udfor Stokkebjerg Skov-fogedhuus ligger et Klippestykke, der kaldes "Lommestenen", om hvilken Sagnet fortæller, at den af en Kæmpe blev kastet efter en flygtende Viking.
Grevinge Sogn. Grevinge med Byerne Grevinge (Grævinge) med Kirke og Præstegaard, Engelstrup (Engelstorp) med Vindmølle Øst for Byen, Herrestrup (Hevistorp), Gundestrup, Pleierup (Pleghetorp), Atterup (Atherup), Oustrup (Oostorp) ved Sidinge Fjords Munding (Oos), Frenderup med Avlsgaarden Frenderupgaard, Holte (Holth), Preilerup (Prigildorp), Sneglerup (Snyeltorp) og Torrendrup (Thoreldorp). Paa Sognets sydlige Spids, kaldet Lyngholms Hage, legger en Færgegaard, hvorfra der er Overfart i Baade til Audebo Færge på Tudse Næs. Sognets Areal udgjør 5391 Tdr. Land, hvoraf 411 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 459 Tdr., 53 Tdr. Skovskyld og 1 Td. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 10 ^6/7 Td. Land paa Td. Hrtk.
Asnæs Sogn Asnæs med Byerne Asnæs, der er beliggende paa et lille Næs, som forgrener sig fra den Aas, der gjennemstryger Herredet, med Kirke, Præstegaard og Vindmølle, Aastofte (Astofta), Tolsager (Tolsakræ) og Høve (Høwæ) ved Nykjøbingveien med Sognets høieste Punkt Estershøi, 320 Fod over Havet, med Vindmølle og et gammelt Thinghuus. Veile Kro ligger ved Landeveien og ved Fjorden sydlig i Sog-net. Den lille Holm Horsø i Lamme Fjorden hører til Sognet. Dets Areal udgjør 3540 Tdr. Land med 335 Tdr. Hartkorn og 3 Tdr. Mølle-skyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 10 ^5/9 Td. Land paa Td. Htk.
Faareveile Sogn. Faareveile med Byerne Faareveile (Farevætle) i Nærheden af et gammelt alfar Vadested, med Kirke og Præstegaard, Riise, Stubberup (Stubbetorp), Ordrup (Ohrthrop) med Vindmølle, Kaarup (Katorp), Beddinge med en Kilde, kaldet Korskilde, og Vindekilde (Beddekilde - Winnekælde) ved en Kilde af samme Navn, hvis Vand driver en Mølle i Byen. Sydlig i Sognet ligger Hovedgaarden Dragsholm (under Baroniet Adelersborg) paa 112 Tdr. Hartkorn med Avlsgaarden Næsgaard paa 18 ½ Td. Hartkorn ved et Næs nordlig i Sognet, Ordrup Næs kaldet. Desuden ligge i Sognet adskillige Samlinger af Huse, der have særlige Navne. Til Sognet høre Øerne Inder Ø, Flintholm og Store Ø, beliggende i Lamme Fjorden. Midt i Sognet hæver sig Veierhøi, hvis Top kaldes Hatten, til en Høide af c. 385 Fod over Havet. Fra denne Top haves en viid Udsigt over Egnen. Man øiner den jydske Kyst, Hjelm, Samsø og Hindsholm. Sognets Areal udgjør 6383 Tdr. Land, hvoraf 90 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 452 Tdr. og 4 Tdr. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 14 ^1/10 Td. Land paa Td. Htk. Dragsholm (Draxholm) har faaet Navn efter sin Beliggenhed paa det smalle Høidedrag, der forbinder største Delen af Odsherred med det øvrige Amt. Den var i det 14de Aarhundrede et af den Roeskildske Bispestols betydeligste Lehn, og den var en af hine stærkt befæstede Borge, der forgjæves beleiredes i Grevens Feide. Paa Kongens Vegne forsvaredes den tappert af Hartenberg imod Grev Johan von Høve. Efter Reformationen blev den et kongeligt Lehn og benyttedes til Statsfængsel. Blandt Fangerne nævnes Biskop Rønnov, samt Marie Stuarts Gemal, James Bothwell, "Jacob af Botulia", som døde der 1578 og blev begraven i Faareveile Kirke, hvor man for nogle Aar siden fandt hans velconserverede Lig. I Krigen 1658 blev Slottet indtaget af de Svenske og nedbrændt. Det blev derpaa overdraget Rentemester Henrik Müller af Kjøbenhavn og igjen opbygget. I 1694 fik Geheimeraad Adeler, en Søn af Admiral Cort Adeler, det i Eie, og i hans Familie har det siden været. I forrige Aarhundrede havde Gaarden et vildt Stutteri af den hesseløiske Art. I Gaardens ene Længe er et Kapel, indviet 1732, i hvilket Sognepræsten forretter Gudstjeneste, men Ligene fra Dragsholm føres til Faareveile Kirkegaard. I 1755 blev Gaard og Gods oprettet til et Stamhuus, og 1785 blev det ophøiet til et Baroni. I lang Tid, indtil for kort Tid siden, har Gaarden været kaldet Adelersborg. Ved Riise laa fordum en befæstet Borg, hvoraf i forrige Aarhundrede endnu saaes Ruiner.
Vallekilde Sogn. Vallekilde med Byerne Vallekilde (Valekeldæ), der ligger i en Dal og formodenlig har Navn efter en derværende Kilde, med Kirke, Præstegaard og Folkehøiskole, Starreklint (Stareklint), Bjerresø (Byerhvese) og Skippinge (Skippingæ). Sognets Areal udgjør 2529 Tdr. Land med 299 Tdr. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit kun 8 ^7/10 Td. Land paa Td. Htk. Skippinge, der ligger ved en utvivlsomt tidligere seilbar Arm af den nu inddæmmede og udtørrede Svinninge Veile, har rimeligvis i gamle Dage været en betydelig By, der har givet Navn til Skippinge Herred, hvortil saavel den som hele Vallekilde Sogn og Hørve Sogn i Mid-delalderen hørte.
Hørve Sogn Hørve, Annex til Vallekilde, med Byerne Hørve (Hwørf) og Veileby (Wædlæby), hvor fra Arilds Tid den alfare Vei har gaaet over et Vadested gjennem Svinninge Veile til Tudse Herred. Nu er dette Vadested erstattet af en Dæmning, der tillige dæmmer for den udtørrede Deel af Svinninge Veile. I Sognet ligger Drags Mølle, der er en Vindmølle, som hører under Dragsholm. Tidligere var der i Nærheden en Vandmølle. Sognets Areal udgjør 1767 Tdr. Land med 203 Tdr. Htk. og 3 Tdr. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 8 ^7/10 Td. Land paa Td. Htk., og dette Sogn saavel som Hovedsognet har altsaa fortrinlige Jorder. Drags Vandmølle, der laa inde i Faareveile Sogn, men hørte under Hørve Sogn, kaldtes tidligere "Rødegaard", og det er uden Tvivl den sammen, som i Valdemars Jordebog nævnes som et Boel ved Navn "Rethesteen", og hvis Eiere tage Tilnavn efter Gaarden, t. Ex. "Retheswen" o.s.v. Vallekilde og Hørve Sogne regnes i geistlig Henseende til Skippinge Herred.