sams

Danmark.

En historisk=topographisk Beskrivelse

af L. Both

1871

Samsø Herred.

Samsø Herred bestaaer af Øen Samsø (Sampsø) samt de mindre Øer Veier Ø, Bosserne, Kyholm, Lindholm og en Deel Øer i Stauns Fjord. Samsø ligger i Kattegattets sydvestlige Hjørne under 55°46' og 56°0' nordlig Brede, 1°52,7' og 2°3,5' vestlig Længde; den skilles fra Sjælland ved det 2 ¹/₄ Mile brede Samsøbelt. Længden fra Syd til Nord, fra Hvideklintehade til Issehoved, er 3 ³/₈ Miil og Breden fra Øst til Vest c. 1 Miil. Fladeindholdet beløber sig til lidt over 2 Kvadratmiil, og Befolkningen udgjør c. 3000 Mennesker paa Kvadratmilen. Øen indbefatter 5 Sogne med 21 Byer samt Langøre Havn, hvor der findes adskillige Bygninger, og Brundbyballe Færge, der er en heel lille By for sig med Gjæstgiveri og Handel. Jorderne paa Samsø, med Undtagelse af 15 Gaarde og nogle Huse, ere Fæstejorde, men Gaardene og den Plads hvorpaa de staae, tilligemed Haver og Vænger, ere Eiendom. Af Øens Areal er 95 pCt. Agerland, 3 ¹/₆ pCt. Skov, 1 ²/₃ pCt. Hede og ¹/₆ pCt. Eng og Mose. Terrainet bestaaer af tvende Høilande, der forbindes med hinanden ved et indtil 3000 Alen bredt, lynggroet Drag, der hæver sig ganske lidt over Havets Niveau. Fra Vest trænger sig en Bugt, Sælvig kaldet, ind i Landet, og fra Nordost en grundet, med Smaaøer opfyldt Fjord, Stauns Fjord kaldet, adskilt mod Øst fra Havet ved en naturlig Dæmning, Besser Rev kaldet.

I verdslig Henseende hører Tunø med til Samsø Birk,der har sin egen Birkedommer. Samsø hører under 2den Landsthingskreds og under Holbæk Amts 4de Folkethingskreds, men den har Ret til særlig Stemmegivning. I militær Henseende hører Samsø til 4de Brigadekredses 2den Halvbrigadekreds.

I geistlig Henseende danner Samsø og hosliggende Øer tilligemed Tunø et Provsti under Aarhus Stift. Folkesproget er en jydsk Dialekt.

Den gamle Sagnhistorie gjør Samsø til Skuepladsen for adskillige Begivenheder. Iblandt Andet fortæller den, at det var der, at Hjalmar og Angantyr dræbte hinanden, medens Orvar Odd fældede Angantyrs 11 medfølgende Brødre. De bleve alle begravede Syd paa Øen, paa et Sted, der kaldes Blafferholm, ved Herregaarden Brattingsborg, og hvor der endnu findes 12 Kæmpegrave i en Kreds. Angantyr fik sit bekjendte Sværd Tyrsing med sig i Graven, men hans Datter Hervor reiste senere, da hun blev voxen, forklædt som Viking under Navnet Hervard og fulgt af en Skare Vikinger, til Øen for at hente Faderens Sværd. Da det var Aften, dengang de ankom til Øen, turde ingen af Vikingerne gaa i Land; derfor gik Hervor alene iland og naaede ved en Hyrdes Bistand Kæmpegravene, hvor hun gjennem de Dødes Ild, der brændte paa Høien, talte med sin afdøde Fader og omsider fik Sværdet. Men da hun i Morgendæmringen kom tilbage til Landgangsstedet, vare Vikingerne, betagne af Rædsel, seilede bort og havde efterladt hende alene tilbage paa Øen.

I forrige Tider var Samsø meget skovrig, og Valdemar den Anden holdt derfor ofte Jagt der. Hans Søn Valdemar blev ogsaa kaaret der til Thronfølger Aar 1215. 1289 plyndrede Kongemorderne og de Norske Øen og ødelagde den faste Borg, Brattingsborg. Aar 1307 blev Christopher af sin Broder Erik Menved forlehnt med Samsø, men efter at han, der 1320 var bleven Konge, havde forladt Riget, forlehnede Valdemar, som for et Par Aar ombyttede Slesvigs Hertugkrone med den danske Kongekrone, paa Danehoffet i Nyborg 1326 Knud Porse med denne Ø. Senere inddroges Lehnet igjen under Kronen, og Christian den Første skjænkede det som Livgeding til Dronning Dorothea.

Efter at Christian den Anden var flyttet til det mildere Fængsel i Kalundborg, fik han Samsø Lehn til Underhold. Aar 1658 gjorde de Svenske Landgang paa Øen, hvor de plyndrede overalt, indtil de fordreves af de Danskes Forbundsfæller, der anlagde en Skandse paa det yderste høire Hoved af Besser Rev. Ruyters hollandske Hjælpeflaade havde Station i Sæl Vig.

Efter Souverainitetens Indførelse fik Rigsdrost Gersdorf Skjøde paa Øen, og af hans Familie solgtes den 1674 til Griffenfeldt, efter hvis Fald den 1676 igjen inddroges under Kronen. Christian den 5te skjænkede den til Grevinde Moth, der 1677 oprettede den til et Grevskab, som nu besiddes af hendes Efterkommere, den grevelige Familie Danneskjold-Samsø.

Nordby Sogn.

Nordby, der indtager Øens nordre Høiland, hvori Annabjerg naaer 178 Fod over Havet, med Byerne Nordby (Norby) med Præstegaard og Vindmølle, Maarup med en Havn og et Magasin ved Sæl Vig, kaldet Maarup Havn, og Langøre Havn mod Sydost ved Indløbet til Stauns Fjord. Nord for Maarup ligger en Vindmølle. Nordby Kirke ligger ene paa Marken omtrent midt imellem Nordby og Maarup. I Middelalderen laa der en By ved Kirken, kaldet Kongsbølle. Sognets Areal udgjør 4286 Tdr. Ld. med 247 Tdr. Htk. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit c. 17 ⁷/₂₀ Td. Ls paa Td. Htk. I Nordby By er en aaben Plads, hvor der er anbragt en Byklokke i et Stillads og et "Maitræ", en Mast med et tiltaklet Skib til Fløi.

Besser Sogn.

Besser med Byerne Besser (Bætzr) med Præstegaard, Toldforvalterbolig og 2 Vindmøller, Langemark (Longæmærkæ) med Vindmølle, Torup med Tingsted og Handelsetablissement, Østerby, vestlig i Sognet, Agerup og Alstrup. Sydlig i Sognet ligger Avlsgaarden Sandholm eller Sannholm med 27 ½ Td. Htk., sammenlagt af 4 Bøndergaarde. Kirken ligger eenlig paa Marken omtrent midt imellem Besser og Langemark. Til Sognet hører Besser Rev og nogle Smaaholme. Sognets Areal udgjør 3321 Tdr. Ld. med 338 Tdr. Htk. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit c. 9 ⁴/₅ Td. Ld. paa Td. Htk.

Onsbjerg Sogn.

Onsbjerg, Annex til Besser, med Byerne Onsbjerg (Othensberg) der er Valgsted for Øen med Kirke, Kapellanbolig og Vindmølle, Tanderup (Thundorp) med Bybjerg Vindmølle, Taftebjerg (Thoftæberg) med Vindmølle, Stauns (Staffnes) paa den nordlige Stævn af Sønderlandet, og Torpen Bastrup ved en Vase mellem Onsbjerg og Besser Kirker. Imellem Onsbjerg og Taftebjerg ligger Hovedgaarden Bisgaard med 52 Tdr. Htk. Til Sognet hører endvidere Noget af Pillemark og Øen Hjortholm, hvorpaa kan græsse 20 Stude, samt nogle andre Holme i Stauns Fjord. Sognets Areal udgjør 3672 Tdr. Ld. med 304 Tdr. Htk. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit c. 12 ¹/₁₀ Td. Ld. paa Td. Htk.

Bisgaard laa i den catholske Tid under Aarhus Bispestol, men blev efter Reformtionen Præstegaard; der bortbyttedes af Christian den Fjerde mod nogle Bøndergaarde i Besser, der da bleve sammenlagte til en Præstegaard i Stedet, og han opbyggede Gaarden.

Paa Hjortholm sees Spor af en Borgplads.

Tranebjerg Sogn.

Tranebjerg med Byerne Tranebjerg (Tranberg) med Kirke, indrettet med Skydehuller til Forsvar, Præstegaard, Apothek, Thing- og Arresthuus, Telegrafstation og Handelsetablissement, Ørby med 2 Vindmøller, Brundby (Brønby) med Arresthuus, Farveri og 2 Møller. Øst for Brundby ved Samsø Belt ligger Brundbyballe (Brundbyboel), Handelsplads med Kornmagasiner, Toldassistentbolig og Færgegaarden Sophusminde med Gjæstgiveri, hvorfra Overfarten til Kalundborg finder Sted. Til Sognet hører desuden en Deel af Pillemark og Øerne Veierø (Wætherø), hvor der kan græsse 80 Høveder, Bosserne, Lindholm med 10 Høveders Græsning og Kyholm (Kitheholm), 18 Høveders Græsning med Fyr. - Sydlig i Tranebjerg Sogn ligger Hovedgaarden Brattingsborg, tidligere kaldet Ny Brattingsborg, med 60 Tdr. Htk., Dampbrænderi, Godsinspecteurens Bolig Ørnslund og Skovridergaarden Parislund. Syd for Brattingslund ligger Øens eneste Skov; Øst og Vest for denne Skov strække sig tvende Overdrev, der før have været Skov.

Sognets Areal udgjør 5894 Tdr. Ld., hvoraf 306 Tdr. Ld. Fredskov. Hartkornet beløber sig til 485 Tdr. og 1 Td. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 11 ½ Td. Ld. paa Td. Htk.

Ved Tranebjerg Kirke sees Spor af det gamle Brattingsborg; det nuværende Brattingsborg kaldes i Modsætning dertil "Ny Brattingsborg"; tidligere kaldtes det Syllemarkgaard. Paa en Ø i en lille Dam ved Brattingsborg, kaldet Blafferholm, sees en af Grave omgiven Plads, der antages for et Gravsted, og ved Stranden vises Angantyrs og hans Brødres Gravhøie. Paa en Høi tæt ved Tranebjerg er reist et Mindesmærke for Frederik den Syvende.

Koldby Sogn.

Koldby med Byerne Koldby (Koleby) med Kirke, Præstegaard og Vindmølle paa Kullen, eller den afrundede Top af en høi Bakke, Haarmark (Hardemark) med Vindmølle, Permelille (Pelemarkælile) og Krogsgaarde samt en Deel af Pillemark. Vest for Koldby ved Stranden nedenfor den høie Klint er et Landingssted, kaldet Koldby Kaas, hvor Dampskibene mellem Sjælland og Aarhus standse for at levere og modtage Posten. Paa Skrænten paa Sognets sydligste Pynt sees nogle Ruiner og en for en Deel nedstyrtet Voldplads, der har været omgiven af dobbelte Grave. Den kaldes Vestborg eller Visborg Ruin. Paa denne Borg omtales Henrik von der Osten som Lehnsmand 1370. Nu er der paa Ruinerne bygget et Fyrtaarn. Sognets Areal udgjør 2928 Tdr. Ld. med c. 241 Tdr. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit ca. 12 ¹/₇ Td. Ld. paa Td. Htk.