Home	Danmark. En historisk=topographisk Beskrivelse af L. Both 1871	.
Skippinge Herred. Dette Herred, der i Middelalderen kaldtes Skippingshæret, og som dengang kun indbefattede foruden Vallekilde og Hørve Sogne af nuværende Odsherred de to Sogne Føllesløv og Særsløv af nuværende Skippinge Herred, grændser mod Nord til Ods Herred og Seierø Bugt, mod Øst til Tudse Herred, mod Syd til Løve Herred og mod Vest til Arts Herred. Længden fra Nord til Syd udgjør lidt over 2 1/2 Miil og Breden fra Øst til Vest omtrent 2 1/4 Miil. Fladeindholdet beløber sig til omtrent 3 1/4 Qvadratmiil, og Befolkningen er henved 2700 Mennesker paa Qvadratmilen. I den sydøstlige Deel af Terrainet meget bakket og skovbevoxet, men mod Kysten falder det jevnt og aabent af og ender mod Nordvest i en Lyngslette og en Flyvesandsklit. En Deel af Sydgrændsen dannes af Tiis Sø og Halleby eller Aamose Aa, og inde i Herredet ligger den dybe Skovsø Skarre Sø (Schar Sø) og nogle mindre Søer. Den saakaldte Saltbæk Viig, et Areal af c. 5000 Tdr. Land, er for Tiden, efter at være aflukket ved Dæmninger, anlagte mellem Mulen og Brøy i Arts Herred samt mllem Brøy og Alleshauge i Skippinge Herred, under Udtørring ved Damppompning. Der er ogsaa indvundet et ikke ubetydeligt Areal, men det er endnu tvivlsomt, om Foretagendet, der udføres paa Actier, vil give noget reelt Udbytte. Til Herredet hører endvidere Seierø i Seierø Bugt og den mindre Ø Nexelø i Nexelø Bugt, som er en Deel af Seierø Bugt. I Geistlig Henseende hører Holmstrup Sogn som Annex til Jyderup til Tudse Herred, medens Vallekilde og Hørve i Ods Herred i geistlig Henseende høre til Skippinge Herred.
Føllesløv Sogn. Føllesløv med Byerne Føllesløv (Felætslef) med Kirke og Præstegaard, og Havnsø (Hawensø). Vest for Føllesløv ligger Hovedgd. Alkestrup med 46 Tdr. Htk. (Godset desuden 43 Tdr. Htk.), og Nord for Føllesløv ligger Hovedgden. Egemark med 236 Tdr. Htk., hvoraf 78 Td. drives under Gaarden. Ved Stranden ligger Havnsø Mølle og Kro, hvorfra man bliver sat over til Nexelø. Omtrent 2000 Alen fra Land, forbunden med samme ved en smal Grund, der til enkelte Tider kan næsten ligge tør, ligger Øen Nexelø (Nexel), der neppe er en halv Miil lang og kun mellem 800 og 1600 Alen bred. Mod Syd ender Øen i en Slette, hvor der ligger en smuk lille Sø, omgiven af Krat, Guulklinten kaldet. Mod Øst er Skrænten meget mindre brat og skovbevoxet, og den taber sig snart i en yndig Dal, Trolddalen, hvor der findes adskillige Frugttræer, plantede af Øens tidligere Besidder, Eieren af Kragerup i Frederiksborg Amt. Tæt ved Kysten ligger en herlig Kilde, saa nær ved Havet, at dette ofte stiger op over den. Øen har kun 3 Gaarde, men disses Jorder ere nu udstykkede i mange Lodder, hvorpaa der er opført Huse. Paa den lille Ø findes ikke mindre end 3 Religionssecter. Nord for Nexelø samle sig til visse Tider en Deel Sælhunde. Tidligere har der været skudt mange Svaner og samlet mange Fugleæg, men nu ere Fuglene forjagede. Beboerne have deres Stadsvogne staaende i Havnsø; Hestene maa svømme bag efter Baadene frem og tilbage. Sydost for Øen er en naturlig Havn, der jevnlig benyttes af Seierøboerne. Den tjente ogsaa Kong Valdemar til Nødhavn den Nat, da han efter Kongemordet i Roeskilde flygtede til Jylland, men overfaldtes af en forfærdelig Storm. Han lod sit Fartøi fortøie ved Træernes Grene under den østre Klint. Sognets Areal udgjør 3374 Tdr. Land med 314 ½Td. Hartkorn. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit c. 10 ^3/4 Td. Land paa Td. Htk. Egemark er oprettet til Hovedgaard Aar 1700. Tidligere var det en Bondeby. Alkestrup er oprettet til Hovedgaard 1756. Den var ogsaa tidigere en Bondeby, Algistorp kaldet. I Svenskekrigen 1658-60 blev Nexelø ilde medtagen af de Svenske, og de engelske Kapere gjorde i Krigen 1807-14 ofte Strandhugst der og fratoge Beboerne, hvad der forefandtes, indtil man stationerede et Compagni Jægere paa Øen.
Særsløv Sogn. Særsløv Sogn, Annex til Føllesløv, med Byerne Særsløv (Særslef) med Kirke og Avlsgaarden Særsløvgaard, Snertinge (Suertinge) med Vindmølle, tidligere kaldet Svertinge, beliggende paa det Punkt, hvor Slagelse-Nykjøbingveien skjærer Holbæk-Kalundborgveien, Faverbo (Fawræbodhæ) med Kro ved Holbæksveien midt imellem Holbæk og Kalundborg. Tvende Gaarde, der ligge tæt ved Skippinge, kaldes Blodgaarde efter en hosliggende Høi, Blodhøi. Sognets Areal udgjør 2459 Tdr. Land med 243 Tdr. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit 10 ^1/8 Td. Land paa Td. Htk.
Bregninge Sogn. Bregninge med Byerne Bregninge (Brægninge) ved Kalundborgveien, med Kirke, Præstegaard og Avlsgaarden Bregningegaard paa 17 ½ Td. Htk., Eskebjerg (Esgebjærgh) paa en høi Bakke, Alleshauge (Alveshage) paa en Hage, hvis Sydside beskylledes af den nu inddæmmede Saltbækvig, Kaltred (Kaldruthe) med Avlsgaarden Kaltredgaard af 17 Tdr. Htk., der har opslugt det Meste af den gamle Kaltred By, Torpe med Avlsgaarden Torpegaarden, Hagendrup (Hakundorp) og Rumperup. Sydøstlig i Sognet ligger Olstrupgaard, 13 Tdr. Htk., som tidligere var en By paa 2 Gaarden og nogle Huse, kaldet "Olestorp". Syd for Bregninge ved den steile Rand af Bregninge Aaens Leie ligger Avlsgaarden Gammelrand. Desuden hører under Sognet den saakaldte Kongens Mølle, beliggende i Aunsø Sogn ved Skarresøens Udløb. Sognet har faaet den tillagt istedetfor en anden Vandmølle, der laa bag Bregninge Kirke. Sognets Areal udgjør 7477 Tdr. Land med 485 Tdr. Htk.; derefter vilde der i Gjennemsnit gaa c. 15 ^3/10 Td. Land paa Td. Htk., men da en stor Strækning af Sognets Nordvestkyst bestaaer af en Flyvesandsklit og indenforliggende ufrugtbar Hedestrækning, ere de øvrige Jorder bedre, end de efter denne Beregning see ud til. Vest i Sognet, hvor Bregninge Aaen løber ud i den nu inddæmmede Saltbæk Viig, har fra Arildstid været et alfare Vadested, nu kaldet Viskindeveile, men tidligere "Vikingavat". Førend den nuværende Holbæk-Kalundborg Vei blev anlagt, førte nemlig Hovedveien til Kalundborg fra Landeveien ved Rumperup over Hagendrup og Kaltred, over Vikingavat, forbi Asmindrupgaard i Værsløv Sogn, der endnu i forrige Aarhundrede var en Kro, kaldet "Veile Kro", og videre gjennem Asmindrup ned til den nuværende Landevei. Ved Vikingavat var et almindeligt Udskibningssted, og det var her, at Esbern Snare efter Kongemordet i Roeskilde trods Svends Befaling til at ødelægge alle Fartøier fik en Skibstømrer til at bøde et Skib, paa hvilket det lykkedes Valdemar at naae Jylland. Ved Sognets Sydspids er et andet gammelt Vadested paa den saakaldte "Skovvei", der fører fra Elverdam til Kalundborg; det kaldes "Deurevad".
Bjergsted Sogn. Bjergsted, Annex til Bregninge, med Byerne Bjergsted (Byersthwet) med Kirke og Kro, en complet Bjergby en miniature, ved en lille, næsten udtørret Sø, omgiven af høitkneisende Banker, og Snudstrup eller Snuderup (Snotatorp) med Avlsgaarden Snuderupgaard, der indtager det Meste af Byen. Nordlig i Sognet ligger Hovedgaarden Dauerup (Dawethorp) med 21 Tdr. Htk., hvoraf 15 Tdr. drives under Gaarden, samt Gods bestaaende af 34 Tdr. Htk., og Syd i Sognet ved Skarre Sø (eller Skarrit Sø) ligger Hovedgaarden Astrup (Aastrup) med 12 Tdr. Htk. Til Sognet hører endvidere Gryde Mølle, en Vandmølle ved Skarresøens Udløb, en Erstatning for en anden Vandmølle, der i 'Middelalderen laa ved Snudstrup By. Sognets Areal udgjør 2108 Tdr. Land, hvoraf 431 Tdr. Fredskov. Hartkornet beløber sig til 88 Tdr., 18 Tdr. Skovskyld og 13 Tdr. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit 19 Tdr. Land paa Td. Htk. I den for sin rige Naturskjønhed bekjendte Skov ved Skarre Sø laa i Middelalderen en Gaard, der kaldtes Skarritsholm og hørte til Kalundborg Lehn. Nu ligger der et Huus af samme Navn paa Stedet. Ved Dauerup, der for nogle Aar siden afbrændtes, sees kjendelige Spor af tidligere Grave.
Holmstrup Sogn. Holmstrup, Annex til Jyderup i Tudse Herred, med Byerne Holmstrup (Holmstorp) med Kirke, Axelholm, Kaimose og Brokjøb. Øst for Holmstrup ligger Hovedgaarden Dønnerup, 35 Tdr. Htk., med Fæstegaarden Grødemosegaard under Baroniet Adelersborg. Endvidere ligger i Sognet Vandmøllen Rangle Mølle og Bromølle Kro ved Veien fra Slagelse til Odsherred. Sognets Areal udgjør 4068 Tdr. Land, hvoraf 693 Tdr. Land Fredskov. Hartkornet beløber sig til 220 Tdr., ^3/4 Td. Skovskyld og 14 Tdr. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 15 ^1/3 Td. Land paa Td. Hartkorn. I 1294 hørte Holmstrup, der dengang kaldtes "Læsyøholm", under Aunsø Sogn, men 1370 vare Holmstrup og Aunsø to forskjellige Menigheder. Holmstrup Kirke, der kaldtes St. Sørens Kirke, er opført af Biskop Niels Skauffve eller Skav. Dens Hvælvinger bæres af 12 Piller. Den har en smuk Altertavle fra den catholske Tid og i Choret 10 smukke, saakaldte Munkestole. I denne Kirke holdt den papistiske Lære sig længst der paa Egnen. Nordlig i Sognet, hvor nu Skovridergaarden Birkenæs ligger, laa tidligere en By af samme Navn med 2 Gaarde og 5 Huse, og Vest derfor ved Reierstrup Skov laa en anden By, Reierstrup. Paa Holmstrup Mark ligger St. Sørens Kilde, der i forrige Tider var meget berømt, og hvor holdtes 4 aarlige Markeder, indtil disse, paa Grund af herskende Misbrug, af Frederik den 2den bleve forlagte til Kalundborg. Dønnerup er oprettet til Hovedgaard 1730 af Conferentsraad Benzon af den nedlagte Bondeby Dønnerup; den kaldtes efter ham Benzonsdal, indtil den nuværende Eier for kort Tid siden har forandret Navnet til det gamle Dønnerup, ligesom han ogsaa har forandret Navnet Adelersborg til det gamle Dragsholm
Viskinde Sogn. Viskinde med Byerne Viskinde (Wiskyngy-Wiskingæ) med Kirke og Præstegaard, Rugtved (Rughtwetoræ) og Løitved (Løthæthwet-Løghethwet) med Avlsgaarden Løitvedgaard, Arvefæste under Lerchenborg. I Sognet ligger endnidere den nyopbyggede Avlsgaard Lerchesminde, indtil 1852 kaldet Smakkerupgaarden, Arvefæste under Birkindegaard, med 41 Tdr. Hartkorn, hvoraf 36 Tdr. drives under Gaarden. Viskindegaard med 23 Tdr. Htk., samt Viskinde Kro ved Kalundborgveien. I Nærheden af Lerchesminde findes en Deel Huse, som kaldes Smakkerup. Sognets Areal udgjør 3715 Tdr. Land med 301 Tdr. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit 12 ^1/3 Td. Land paa Td. Htk. Byen Viskinde har maaskee Navn efter sin Beliggenhed ved Saltbæk Viig (Viks-ingi)
Aunsø Sogn. Aunsø, Annex til Viskinde, med Byen Svebølle. Imellem tvende Smaasøer ligger Aunsø Gaard under Grevskabet Lerchenborg og tæt derved Aunsø Kirke. Desuden ligger i Sognet Avlsgaarden Svebøllegavn, der er opført efter Udskiftningen, og Avlsgaarden Steenrandgaard med 21 Tdr. Htk. ved den samme høie Moserand, hvorved Gammelrandgd. i Bregninge Sogn er beliggende, begge under Lerchenborg. I Sognet ligge endvidere de tvende Vandmøller Grydemølle og Kongensmølle, hvis Mølleskyld er ansat under Aunsø Sogn, endskjønt Møllerne egentlig regnes respective til Bjergsted og til Bregninge Sogne. Sognets Areal udgjør 1930 Tdr. Land med 150 ½ Td. Htk. og 19 Tdr. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit 12 ^4/5 Td. Ld. paa Td. Htk. Forhen kaldtes samtlige 5 Møller: Rangle, Strids, Ørse, Gryde og Kongens Mølle under Eet "Kongens Møller", fordi Kronbønderne vare møllepligtige dertil.
Værsløv Sogn. Værsløv med Byerne Værsløv (Veslef - Den vestligste Kirkeby i Sognet) med Kirke og Præstegaard. Avlsgaardene Aldersro og Værsløvgaarden samt en Damp- og Vindmølle, og Asmindrup (Asmundorp) med Avlsgaarden Asmindrupgaard, der tidligere var en Kro ved den gamle Landevei, kaldet Veile Kro. Ved Kalundborgveien ligger Hovedgaarden Birkindegaard, 245 Tdr. Htk., hvoraf 95 Tdr. drives under Gaarden, smukt opbygget efter en den for nogle Aar siden overgaaet Ildebrand. Sognets Areal udgjør 2557 Tdr. Land, hvoraf 112 Tdr. Ld. Fredskov. Hartkornet udgjør 257 Tdr., 1 Td. Skovskyld og 5 Tdr. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 9 ½ Td. Land paa Td. Htk. Hovedgaarden Birkindegaard er oprettet 1684 paa Bondebyen Birkindes (Byrkynge) Jorder. Fra flere Punkter i Sognet haves en herlig Udsigt over Havet til Fyen og Samsø osv.
Jordløse Sogn. Jordløse, Annex til Værsløv, skilt derfra ved Viskinde og Udby Sogne, med Byen Jordløse (Jurløse) med Kirke, samt Hovedgaarden Vesterbygaard, i Forbindelse med Saltoftegaard i Ubby Sogn i Arts Herred 239 Tdr. Htk., hvoraf drives under Gaarden 87 Tdr., Ørse Vandmølle mod Nord ved Halleby Aa og Bæks Kro ved Tiis Sø, ved Slagelse-Kalundborgveien. En Gaard i Nærheden af Svebølle kaldes Svebøllegaard. Sognets Areal udgjør 2191 Tdr. Land, hvoraf 164 Tdr. Land Skov. Hartkornet beløber sig til 206 Tdr., 1 ½ Td. Skovskyld og 11 Tdr. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit 9 ^7/8 Td. Land paa Td. Htk. Jordløse bestod oprindelig af to Dele, Vesterby (Westræby) og Østerby (Østby). Vesterby lagdes øde, og paa dens Jorder opførtes Vesterbygaard, hvis Eier maatte forpligte sig til i Erstatning til Præst og Degn aarlig at erlægge respective 68 og 21 Rd. Gaarden afbrændte 1819, men endskjøndt Ladebygningerne strax bleve opførte paany, blev Hovedbygningen først opført 1844-46.
Seierø Sogn. Seierø Sogn, indbefatter Øen Seierø (Syræ), der ligger i Seierø Bugt, 14,500 Alen fra Sjællands nærmeste Punkt, Ordrup Næs. Den strækker sig fra Sydost til Nordvest i en Længde af 19,000 Alen og har en Brede, der varierer mellem 1000 og 2500 Alen. Den sydøstlige Spids kaldes Knoben og den nordvestlige, paa hvilken brænder et Blinkfyr, der lyser til Samsø Hjelm og Sjællands Kyst, kaldes Sniben. Øen bestaaer i Midten af lave Mosedrag, der beskyttes mod Havet paa alle Sider af høie Strandbanker. Mod Nord og Syd findes en Deel Lynghede. Der er Mangel paa Brændsel, og Mange maae benytte sig af tørret Gjødning dertil. Arealet udgjør 2189 Tdr. Land med 143 Td. Htk.; der gaaer altsaa i Gjennemsnit c. 15 ^1/3 Td. Land paa Td. Htk. Seierøboerne forstaae godt at haandtere deres store Seil-baade. De lande i Almindelighed med deres Produkter ved Mulen udfor Saltbæk Viig eller ved Havnsø Mølle, men seile ogsaa dermed til Kalundborg. Paa Øen ligge følgende Byer: Seierby (Sireby) med Kirke, Præstegaard, Vindmølle og Baadehavn, Lammehukhavn kaldet, Kongstrup (Koningstorp) med Vindmølle og Mastrup paa en Lavning ved en stor Mae eller Eng. Forøvrigt ligge Gaarde og Huse spredte over hele Øen. Øst for Mastrup ligger en Høi, kaldet Kongehøi; den kaldtes i Middelalderen Søyrarthing, og der blev Valdemar Seiers Søn, Valdemar, kaaret til Danmarks Konge Aaret 1209. Aar 1132 stod et Søslag under Seierø, i hvilket Erik Emun slog Kong Niels's Søn, Magnus. Det var ifølge Sagnet ogsaa paa Seierø, at Erik Emun 1135 lod sin Broders 8 Sønner henrette med Øxe. Fra 1741 til 1800 hørte Seierø tilligemed Nexelø og Anholt under Krogerup Gods i Frederiksborg Amt.