Home	Danmark. En historisk=topographisk Beskrivelse af L. Both 1871	.
Tudse Herred. Dette Herred, der i Middelalderen skreves "Twzæ Hæret", har rimeligvis Navn efter den i Herredet beliggende Kirkeby Tudse. Det grændser mod Nord til Viskinde Veile og til Lamme Fjorden, mod Øst til Sidinge Fjord og Merløse Herred, mod Syd til Merløse Herred og mod Vest til Skippinge Herred. Holbæk Fjord skjærer sig ind i Terrainet og danner Halvøen Tudse Næs, der i Middelalderen udgjorde en særlig Deel af Herredet, kaldet Tudse Moselehn. Herredets Udstrækning fra Nord til Syd er omtrent 3 Mile og det Brede omtrent ligesaa stor. Fladeindholdet udgjør omtrent 4 Qvadratmile, og Befolkningen er c. 2660 Mennesker paa Qvadratmilen.
Udby Sogn. Udby med Byerne Udby (Utby) paa Odden Tudsenæs, med Kirke og Præstegaard, Kidserup, Løserup (Løstorp), Bognæs (Bokænæs) og Mosemark, samt nogle benævnte Samlinger af Boliger. Fra Kidserup Hage, Nord for Kidserup, skeer Overfart i Baade til Kongsøre i Ods Herred. Sognets Areal udgjør 3119 Tdr. Land med 289 Tdr. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit 10 ^4/5 Td. Land paa Td. Htk. Mosemark By var, indtil Udskiftningen fandt Sted, en Hovedgaard i det gamle Tudse Moselehn, kaldet Mosemarkgaard, og havde i Middelalderen meget Gods. Paa Kidserup Mark skal der findes en Steen, kaldet Holmstenen, der er 2 Alen over Jorden og 20 Alen i Omkreds, og paa Bognæs Mark findes en lignende Steen, der kaldes Alterstenen, fordi den i Catholocismens Tid brugtes til at holde Messe ved for de Søfarende.
Hørby Sogn. Hørby med Byerne Hørby (Hørby) med Kirke, Præstegaard (udflyttet paa Marken) og Hovedgaarden Hørbygaard med 593 Tdr. Hrtk., hvoraf 72 Tønder under Gaarden, Markesløv, Uglerup, Kastrup (Kastorp) og Lindebjerg. Imellem Lindebjerg og Kastrup ligger en Vindmølle, Billerup Mølle, og fra et Huus i Markesløv færges man over til Holbæk. Nord for Kirken ligger den c. 192 Fod høie Bavnehøi, hvorfra haves en viid Udsigt til alle Sider; man kan derfra tælle hele 36 Kirker. Sognets Areal udgjør 3228 Tdr. Ld., hvoraf 49 Tdr. Ld. Fredskov. Hartkornet beløber sig til 378 Tdr. og ^5/16 Td. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 8 ^2/5 Td. Ld. paa Td. Hartkorn. Hørbygaard omtales allerede i det 14de Aarhundrede. Aar 1411 kom den under Roeskilde Bispestol. Efter Reformationen kom Gaard og Gods under Kronen. Frederik den Anden overlod den til Familien Reedts, fra hvilken den igjen i det 17de Aarhundrede kom til Kronen, der afhændte den til Admiral Span. Senere kom den atter under Kronen, hvorfra den igjen i Midten af forrige Aarhundrede gik over i private Hænder og omsider kom i Familien Castenschiolds Eie. Paa den søndre Gavl af den ene Sidelænge staaer Aarstallet 1627.
Hagested Sogn. Hagested med Byerne Hagested (Haghestætæ), ogsaa kaldet Gammel Hagested, med Kirke, Præstegaard, Vindmølle, samt Hovedgaarden Hagestedgaard med 236 Tdr. Htk., hvoraf 65 Tdr. under Gaarden, Gurede (Gurvede), Audebo (Agdeboth), Ny Hagested og Maasøe (Mose) ved et Mosedrag. Fra Audebo færges man over til Odsherred. Sognets Areal udgjør 2980 Tdr. Ld., hvoraf 66 Tdr. Ld. Fredskov. Hartkornet beløber sig til 310 Tdr. og 5 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 9 ^2/5 Td. Ld. paa Td. Htk. I Hagested Kirke hviler i en Steenkiste Admiral Peter Galt, der ifølge Christian den Fjerdes Befaling den 31te August 1644 blev henrettet paa Slotspladsen i Kjøbenhavn, fodi han Natten til den 1ste August samme Aar havde ladet den svenske Flaade, der var indesluttet i Kielerbugt, undslippe. Hagestedgaard eiedes af den berømte Cantsler Johan Friis og senere af den lærde Dr. Thomas Bartholin, i hvis Tid saavel Gaarden som en Deel af Byen afbrændte Aar 1670, ved hvilken Ildebrand hans kostbare Bogsamling fortæredes. Aar 1667 adskiltes Hagestedgaards Marker fra Bøndernes og inddeeltes i Kobler. Paa Hagested Mark findes en Kilde, og der skal ogsaa være en stor Steen, Maglesteen, 7 Alen høi og 14 Alen i Omkreds
Gislinge Sogn. Gislinge, Annex til Hagested, med Byen Gislinge (Gislinge) med Kirke. Sydlig i Sognet ligger Hovedgaarden Gislingegaard med 142 Tdr. Htk., hvoraf 60 Tdr. under Gaarden. Sognets Areal udgjør 1910 Tdr. Ld. med 230 Tdr. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit c. 8 ^1/4 Td. Ld. paa Td. Htk. Gislingegaard blev opbygget i Gislinge Byes sydlige Udkant 1725: 1730 blev der underlagt den nogle Gaarde af Gislinge By, og Bønderne gjordes hoverifrie. Senere er Gaarden udflyttet.
Kundby Sogn. Kundby med Byerne Kundby (Kondby) med Præstegaard, Hospital og Kirke, opbygget paa en Bakke, som et Par Hundrede Alen Vest for Byen hæver sig 40 Fod over samme, Sandby (Sandby), Thorslunde (Thorslund), Trønninge og Marke med Vindmølle. Tidligere laa der en Vandmølle i Marke. Imellem Kundby og Trønninge ligger Hovedgaarden Vognserup under Baroniet Løvenborg, 95 Tdr. Htk., og Nordvest for Kundby Avlsgaarden Cathrinedal med 51 Tdr. Htk., hvoraf 38 Tdr. drives under Gaarden. Terrainet hæver sig i adskillige kratbevoxede, betydelige Høie, blandt hvilke Drusebjerg 157 Fod, Lundebjerg 146 Fod og Gedebjerg mod Syd 145 Fod over Havet. Sognets Areal udgjør 5918 Tdr. Ld., hvoraf 27 Tdr. Ld. Fredskov. Hartkornet udgjør 731 Tdr., 5 ½ Td. Skovskyld og 5 Tdr. Mølleskyld. Der gaaer i Gjennemsnit kun c. 8 Tdr. Ld. paa Td. Htk. Hovedgaarden Vognstrup (eller Vognserup) er fremstaet ved Nedlægning af en Bondeby Vognstorp og tilhørte indtil Frederik den Andens Tid Familien Rud. Hovedbygningen er to Etager af Grundmuur medhvælvede Kjældere. Vognstrup har en Tid i dette Aarhundrede været Sæde for Amtmanden.
Hjembæk Sogn. Hjembæk med Byerne Hjembæk (Hembek) ved en lille Kildebæk, med Kirke og Præstegaard, fra gammel Tid bekjendt for sin smukke, over 11 Tdr. Ld. store Have, og Stokkebjerg (Stokkæberg) ved en 230 Fod høi Bakke af samme Navn. Østlig i Sognet ligger Hovedgaarden Aggersvold med 280 Tdr. Htk., hvoraf 83 Tdr. under selve Gaarden. Sognets Areal udgjør 3178 Tdr. Ld., hvoraf 774 Tdr. Ld. Skov. Hartkornet beløber sig til 231 ½ Td. og 26 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 10 ^1/3 Td. Ld. paa Td. Htk. Paa Toppen af en Bakke, Gunildsbjerg kaldet, udspringer en Kilde, der fra Arildstid har staaet i Ry for sit helbredende Vand; endnu holdes her ved St. Hansdagstid et stærkt besøgt Marked. Hovedgaarden Aggersvold laa indtil Christian den Fjerdes Tid i Marke By og kaldtes Markegaard, men flyttedes da. Gaarden blev ombygget 1724, og i indeværende Aarhundrede er Hovedbygningen igjen ombygget med større Pragt. Den sydlige Deel af Sognet, der tildeels indtages af Stokkebjerg Skov og ender ved Skarre Sø, er et stærkt bakket og malerisk Terrain; Bassebjerg hæver sig indtil en høide af 257 Fod.
Svinninge Sogn. Svinninge, Annex til Hjembæk, med Byerne Svinninge (Swethninge) med Kirke, Kro og Mindesmærke for Kong Frederik den Syvende, samt tvende Gaarde, der kaldes Hovgaarden og Gudmanstrup. Vestlig i Sognet ligger Avlsgaarden Arnakke med 34 Tdr. Htk., hvoraf 29 Tdr. drives under Gaarden, og østlig i Sognet Svinningegaard med 61 Tdr. Htk., hvoraf 46 drives under Gaarden. Sognets Areal udgjør 2300 Tdr. Ld. med 293 Tdr. Htk. Der gaaer altsaa i Gjennemsnit kun 7 ^19/20 Td. Ls. paa Td. Htk., saa at Jorderne ere af udmærket Beskaffenhed. Svinningegaard er en ny Gaard, der er fremstaaet i det sidste Aarhundrede; men Arnakke er derimod en meget gammel Herregaard, der tidlig omtales i Historien. Arnakke (muligt dog, det i Aagerup Sogn liggende, see under Merløse Herred) tilhørte Erik Emun, og da han forgjæves havde affordret sin Broder Harald Kesia sin Fædrenearv, røvede han en stor Deel Gods fra ham og bragte det til Arnakke. Som Følge heraf overfaldt Harald ved Nattetid Arnakke, men da Erik undkom, satte Harald, som ikke fik Tid til at tage sit Gods tilbage, Ild paa Gaarden, der afbrændte tilligemed Byttet. For en deel Aar siden fandtes i Nærheden af Gaarden nogle Udrustningsgjenstande, der syntes at være fra hiin Tid, men de ere egjen gaaede tabte. Fra Svinninge fører nu Odsherredsveien over den Dæmning, der lukker for den inddæmmede Svinninge Veile, men i gamle Dage, da man maatte vade over Veilen, var det et farligt Vadested, hvor der skete mange Ulykker.
Jyderup Sogn. Jyderup Sogn med Byerne Jyderup (Judorp) med Kirke, Præstegaard, Kro og betydeligt Teglværk ved Stokkebjerg Skov, Høed (Høwith) og Taarnved (Thorntved). Ved Skarre Sø ligger Gaarden Sophiesminde, der senere er omdøbt til Sølyst. Sognets Areal udgjør 2858 Tdr. Ld., hvoraf 133 Tdr. Ld. Fredskov. Hartkornet beløber sig til 251 Tdr. og 19 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 10 ^6/7 Td. Ld. paa Td. Htk.
Stifts Bjergby Sogn. Stifts Bjergby med Byerne Bjergby (Byerbi) med Kirke, Præstegaard samt Hovedgaarden Bjergbygaard med 357 1/2 Td. Htk., hvoraf 73 Tdr. drives under Gaarden, og Ny Bjergby, i Modsætning til hvilken Kirkebyen stundom kaldes "Gammel Bjergby". To af Udflyttergaardene i Sognet kaldes Vilhelmsdal og Kullegaard. Tidligere har der været en saakaldet Græsmølle eller Vintermølle, der kaldtes Kullemølle, men efterat Engene ere blevne afgrøftede, samles der ikke det fornødne Vand, hvorfor Møllen er bleven nedlagt. Sognets Areal udgjør 2607 Tdr. Ld., hvoraf c. 80 Tdr. Ld. Fredskov. Hartkornet udgjør 292 ½ Td. samt 2 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit 8 ^7/11 Td. Ld. paa Td. Htk. Sognet kaldes Stifts Bjergby, for at adskille det fra Munke Bjergby og Slots Bjergby i Sorø Amt. Hovedgaarden Bjergbygaard tilhørte i det 15de Aarhundrede Familien Bille. Den har fra gammel Tid Andeel i Skarre Sø.
Mørke Sogn. Mørke, Annex til Bjergby, med Byerne Mørke (Myrækow) med Kirke, Nøkkentved, Bentev (Bentved), Tvede med Kro ved Skovveien og Bakkerup paa Skraaningen af en Bakke. Nordvest for Mørke ligger Hovedgaarden Toftholm med 84 Tdr. Htk., hvoraf 35 Tdr. drives under Gaarden. Sognets Areal udgjør 2409 Tdr. Ld., hvoraf 98 Tdr. Ld. Fredskov. Hartkornet beløber sig til 241 Tdr. og 4 ½ Td. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit 9 ^3/4 Td. Ld. paa Td. Htk. Toftholm kaldtes indtil indeværende Aar Mørkegaard, ogsaa Store Mørkegaard i Modsætning til Lille Mørkegaard i Skamstrup Sogn; i ældre Tid hed Gaarden ligesom nu. I Nærheden af en Gaard, der kaldes Kildegaarden, Vest for Tvede, ligger en Kilde, kaldet Jomfruens Kilde. Den er ifølge Sagnet udsprungen paa en tæt i Nærheden myrdet adelig Jomfrues Grav, hvor der groer rødligt Mos, der angives at være farvet af den Myrdedes uaftvættelige Blod. Indtil for en Snees Aar siden stod der paa Veiskraaningen udfor denne Plet et Trækors til Amindelse om Begivenheden.
Tudse Sogn. Tudse, Annex til Butterup i Merløse Herred, med Byerne Tudse (Twze) med Kirke, Kro og Markedsplads ved Holbæk-Kalundborgveien og Atterup (Attæthorp). Sognets Areal udgjør 1901 Tdr. Ld. med 204 Tdr. Htk. Der gaaer i Gjennemsnit c. 9 ^2/5 Td. Ld. paa Td. Htk. I Sognet ligger en lille Skov, kaldet Tudse Lund. Tudse har maaskee oprindelig været en betydelig By eller Kjøbing, hvortil der har været Indseiling fra Holbæks Fjord gjennem Tudse Aa. Kirken, der har Kalkmalerier paa sine Hvælvinger, synes at være af høi Ælde.
Skamstrup Sogn. Skamstrup med Byerne Skamstrup (Skamstorp) med Kirke og Præstegaard, Skjællingsted ved Herredskjellet Aamose Aa med en Kro ved en Vei, der for faa Aar siden er anlagt over Mosen til Kongsted med en Bro over Aamose Aa, endvidere Bennebo, Sørninge og Syvendekjøb ved Skovveien. Desuden ligger i Sognet Avlsgaardene Lindholtsgaard, Lisedal, Lille Mørkegaard og Skovridergaarden Viinhuset. Sydvest for Skamstrup ligger den kegleformede Bakketop Knøsen, 309 Fod over Havet, hvorfra haves en herlig Udsigt til Kalundborg, Slagelse, Sorø, Ringsted, Roeskilde og Holbæk o. s. v. Sognets Areal udgjør 5035 Tdr. Ld., hvoraf 288 Tdr. Ld. Fredskov. Hartkornet beløber sig til 398 Tdr. og 33 Tdr. Skovskyld. Der gaaer i Gjennemsnit c. 11 ^9/10 Td. Ld. paa Td. Htk.
Frydendal Sogn. Frydendal, Annex til Skamstrup, med Frydendal Kirke, Hovedgaarden Frydendal med 473 1/2 Td. Htk., hvoraf 128 Tdr. drives under Gaarden, og Frydendals Mølle samt adskillige Gaarde og Huse omkring i Marken. Sognets Areal udgjør 1485 Tdr. Ld., hvoraf henved 700 Tdr. Ld. ere Skov. Hartkornet beløber sig til 107 Tdr. Der gaaer i Gjennemsnit c. 13 ^9/10 Td. Ld. paa Td. Htk. Hovedgaarden Frydendal ligger paa tvende nu til een forenede Øer i en lille Sø og kaldtes oprindelig Torbenfeld; dengang hørte de to Byer Torbenfeld og Simenfeld dertil, hvilke Byer vare ved Magt endnu i Midten af forrige Aarhundrede, men hvoraf der nu kun er nogle faa Huse tilbage. I 1459 fik Engelbrecht Bydelsbach til Torbenfeld Pavens Tilladelse til at lade opbygge den nuværende Frydendals Kirke som et Kapel under Skamstrup Sogn. Aar 1668 erhvervede Frederik den Tredie sig Torbenfeld ved Mageskifte, og han lod først Gaarden kalde Frydenborg, men kort efter lod han lyse til Thinge, at Gaarden under Straf skulde kaldes Frydendal. Kun i tre Aar var den i Kongens Eie, da den igjen gik over til Private. Omtrent ved samme Tid blev Frydendal et Sogn for sig og har siden den Tid været Annex under Skamstrup Sogn. Altertavlen skal være af Krock.